Ups! Selvstyret manglede lovhjemmel til dispensation
Søndag bragte Sermitsiaq.AG en artikel om, at der er givet dispensation til at sælge datoudløbne fødevarer, som vil gælde for bosteder, der har havis. Men nu er meddelelsen væk fra Selvstyrets hjemmeside.
I dag, mandag, er en pressemeddelelse om dispensation for salg af datoudløbne fødevarer på Selvstyrets hjemmeside væk. Det viser sig, at det er fordi departementet har været lidt for hurtigt ude.
Der kræver nemlig en bekendtgørelse at give midlertidig tilladelse, og den bekendtgørelse er ikke kundgjort endnu, men det bliver den en af de nærmeste dage, oplyser Selvstyret mandag til Sermitsiaq.AG.
I praksis kommer det ikke til at gøre en forskel forsikrer Anna Jespersen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland.
- Udfaldet vil være stort set det samme, når bekendtgørelsen er klar, og den næsten er på plads. Meddelelsen sendes, så snart den er på plads, oplyser hun.
Det forventes, at den nye bekendtgørelse omkring dispensation til at sælge datoudløbne fødevarer, gennemføres i de kommende dage.