Ups: Nisserne er forsvundet
Når avisen Sermitsiaq i morgen kommer på gaden, er parcanisserne, der er en del af den traditionelle julekonkurrence, desværre ikke at finde
Traditionen tro er der en julekonkurrence i gang i mediehusets avis Sermitsiaq, hvor man skal finde ti parcanisser gemt i annoncerne. Noget hele familien kan være med til - og oven i købet kan få lidt fornøjeligt samvær og hygge ud af.
Men vi har beklageligvis glemt at sætte parcanisserne i avisens annoncer i denne uge, og derfor er nisserne ikke til at finde i ugens avisen.
Men det betyder imidlertid ikke, at konkurrencen er stoppet. Vi har besluttet, at konkurrencen kører videre fra næste uges Sermitsiaq.
Hvis man skal være med i konkurrencen, skal man bare sørge for at udfylde navn og adresse-feltet og indsende kuponerne, så er man med i lodtrækningen.
Når Sermitsiaq udkommer i næste uge, lover vi selvfølgelig, at den til den tid vil være fyldt med parcanisser.