Unge udsatte i København: Når drømmene bliver pakket i en lille kasse

Omkring 50 unge grønlændere lever et liv som mere eller mindre hjemløs i København. Det er et liv præget af et massivt misbrug af alkohol og stoffer.

- De fleste syntes ikke selv, at de har nogle problemer. Det sker først, når de har været her halvandet år eller to. Så beskriver især kvinderne, at de har et rigtig hårdt liv, siger Jeanette Madsen, der er socialfaglig medarbejder på Natcaféen på Sundholm, hvor mange af de unge holder til.

Det Grønlandske Hus i København har gennemført en undersøgelse blandt knap 50 af de unge. Den viser at de faktisk distancerer sig fra de ældre udsatte i Danmark.

- De ser de voksne som deres forældres generation, som er dem, der er udsatte. Men de ser ikke sig selv som udsatte og identificerer sig ikke med den gruppe. De sig ser sig selv som nogen, der har en fest og nok skal klare det, fortæller Mille Schiermacher, der har været tovholder på undersøgelsen.

Det spændende liv

Undersøgelsen viser også, at de kommer til Danmark med en drøm om et bedre liv. Samtidig kan der også være faktorer i Grønland, som de flygter fra.

- For nogen af dem var grunden til at komme til Danmark, drømmen om et mere spændende liv med flere muligheder. For nogle var det kærestesorger i Grønland, der gjorde, at de rejste herned på en enkeltbillet. For enkelt var det også svære familieforhold, hvor de havde oplevet noget, som de bare hurtigst muligt ville væk fra. Og så var der dem, der søgte uddannelse, siger Jannie Getreuer Michaelsen, fra hjemløseenheden på Christiania, hvor hun møder mange af de unge.

Og drømmen om en uddannelse spiller en rolle hos en stor del, viser undersøgelsen. Men som oftest har de ikke lagt nogen plan for, hvordan drømmen skal realiseres.

- Planerne var meget vage, syntes jeg, siger Jannie Getreuer Michaelsen.

Langt fra drømmen

En stor del er dårlige til dansk, så alene det udgør en barriere for at få en uddannelse. Men der er også andre problemer.

- Dem vi fra hjemløseenheden møder er langt fra muligheden for at få en uddannelse. Mange har ikke noget sted at bo, men bor hos venner, bekendte eller familie. Og så er det manglende viden om, hvor man overhovedet går hen, hvis man vil i gang med en uddannelse. For mange af dem, der ikke er klar til en uddannelse, er det næsten umuligt at finde vejen til jobcentret. De dokumentationskrav og krav i øvrigt fra jobcentret, kan mange slet ikke honorere, siger Jannie Getreuer Michaelsen.

Det manglende tag over hovedet er tæt koblet med den daglige færden i misbrugsmiljøet på Sundholm eller Christiania.

- Jeg syntes, dem, vi møder, er rigtig langt fra at opnå det, de gerne vil, vurderer Jannie Getreuer Michaelsen.

Søger ikke hjælp

Samtidig holder de unge sig ofte væk fra socialarbejderne, fordi de fortsat ikke mener, at de har et problem.

- Det var en gruppe unge, der var svær at få kontakt til. De holdt sig rigtig meget for sig selv, og søgte ikke på samme måde os socialarbejder på samme måde, som de lidt ældre grønlændere, siger Jannie Getreuer Michaelsen.

- Det er svært at få kontakt til den gruppe, fordi der dels er nogle sprogbarrierer. Den anden udfordring var, at de var meget påvirket, når de var her, så det var svært at være i dialog med dem. De havde heller ikke lyst til kontakt, tilføjer Jeanette Madsen fra Sundholm.

Bolig og penge

Og når de så endelig søger om hjælp, så har problemerne som oftest vokset sig store. Jannie Getreuer Michaelsen fortæller, at det ofte er nogle af de ældre grønlændere på Christiania, der henvender sig, fordi de er bekymrede for de unge. På det tidspunkt spiller den oprindelige drøm om en uddannelse ofte ikke nogen rolle mere.

- Når vi får kontakt til dem, beder de typisk om at vi hjælper dem med en bolig og penge.

- Når vi har hjulpet dem med det, så sander mange af dem til og kommer ikke rigtig videre. Når vi har fået dem ind på et herberg, så blokerer regler og systemer ofte for, at vi kan hjælpe dem videre til en egnet bolig.

Erfaringerne fra Christiania og Sundholm bakkes op af undersøgelsen fra det Grønlandske Hus.

- Den manglende selvindsigt er en af de faktorer, der gør det svært at hjælpe dem. De er ikke interesseret i langsigtede løsninger, de er interesseret i løsninger her og nu, og det drejer sig for det meste om penge. Og når det er løst, er de væk igen, så det er svært at opbygge en relation til dem, siger Mille Schiermacher.

Undersøgelsen viser, at de unge fortsat bærer på deres oprindelige drøm. Men virkeligheden er, at disse unge har affundet sig med liv i misbrugsmiljøet.

- Nogle af de håb og drømme, som de har haft, bliver puttet i en kasse og puttet væk, fordi de oplever, at det er hårdere at overleve i København end de havde regnet med, siger Jeanette Madsen fra Sundholm.

Du kan læse aller artikler om de unge udsatte i København ved at følge dette link.