Unge stjæler biler i Qaqortoq

Politiet i Qaqortoq oplever et stigende problem med brugstyverier af biler. I nat kunne det have endt galt

Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

I nat kørte en mand vildt rundt i Qaqortoq i en stjålen bil og skabte fare. Han stak af, da politiet nåede frem til bilen.

Det får nu politiet til at opfordre til, at folk gør mere for at låse deres biler, for eksempel med ratlås.

- Brugstyverier af biler har igen været tiltagende de seneste nætter, og vi har på nuværende tidspunkt intet spor at gå efter, fortæller politiassistent hos politiet i Qaqortoq Oluf Biilmann.

Han fortæller dog til Sermitsiaq.AG, at politiet har set billeder fra et overvågningskamera, som viser, hvordan nogle unge fyre stjæler en bil. Men politiet kan ikke se, hvem de er.

Powered by Labrador CMS