Unge på musicalskole
40 unge i Paamiut mellem 14 tog 25 år er i fuld gang med at indøve en musical, som har premiere om ti dage.

Projektet er kommet i stand i samarbejde med Betty Nansen Teateret og projektet C:NTACT i København. C:NTACT laver kunstneriske projekter for unge med forskellige kulturelle og sociale baggrunde med base på Betty Nansen Teateret.
De unge øver sig i at vise stykket med deres egne følelser som udgangspunkt. Man kan kalde det en anderledes form for personlig udvikling. Og dette projekt er en af Paamiut Asasaras projekter, hvor formålet er at få de unge i gang med en fritidsbeskæftigelse samt at arbejde for et bedre liv blandt unge, skriver Kommuneqarfik Sermersooq.
Stykket får premiere i forbindelse med Paamiut Asasaras seminar søndag den 26. september.
Instruktørteamet består af Pipaluk Kreutzmann Jørgensen, rapperen Peter Lyberth samt instruktør Runi Lewerissa fra C:ONTACT.