Unge hjælper unge: De gør fremskridt og bliver mere åbne

Henrik Petersen på 23 år er en af mange grønlandske unge, som kender til at have det svært. Nu er han frivillig i forbindelse med Kalaallit Røde Korsiat-Inuas aktiviteter på Elevhjemmet i Nuuk, hvor han hver uge bruger sine egne erfaringer til at hjælpe andre unge.

- Hvad er godt ved at være frivillig i KRK-Inua?

- At lave noget anderledes og opleve unge snakke med hinanden, hvis de har det svært. De unge på Elevhjemmet kan godt være lidt tilbageholdende. Når vi er sammen med dem, er de mere sociale. De gør fremskridt og bliver mere åbne. Det gør mig glad. Unge kan hurtigt danne fællesskaber. Selvom vi frivillige skal være en slags forbilleder for de unge i aktiviteterne, er vi jo også almindelige unge, som kan lide at have det sjovt med andre.

Godt at være frivillig
- Hvad er du god til som frivillig?

- Jeg er god til at sprede godt humør, for jeg er en glad person. Jeg er også selv blevet mobbet i min skoletid, og derfor er jeg meget opmærksom på mobning. Jeg ved, hvordan det føles, og hvad man kan gøre ved det. Der kan være flere grunde til, at man mobber, men resultatet er, at den mobbede bliver rigtig ked af det. Jeg havde ikke lyst til at fortsætte i skole, første gang jeg blev mobbet, men så tænkte jeg: 'Jeg vil bare være ligeglad med, hvad de siger'. Det hjalp. I dag har jeg gode venner.

- Hvorfor mobber man?

- Når man mobber, prøver man at finde svagheden ved den anden. Hvis jeg blev mobbet i dag, ville jeg sige tak. Det lyder mærkeligt, for jeg mener jo ikke tak. Men når mobning ikke virker, så stopper den. Derfor er det bedre at være stille og rolig frem for at blive sur. Når jeg er sammen med børn og unge, er jeg derfor opmærksom på at stoppe mobning.

- Hvordan var det at blive mobbet som barn?

- Jeg blev ked af det, for jeg blev altid mobbet: ’du er dum, du er altid dum’, sagde de. Hvis jeg sagde: ’hvor er jeg god’, vendte de det om til ’ej hvor er du dårlig'. Jeg prøvede at ryste det af mig. Hvis man har det svært, kan det også hjælpe at henvende sig til nogen, som kan hjælpe. Bedsteforældre eller venner, hvis man har det svært med sine forældre. Det gjorde jeg.

Røg hash og drak meget
- Hvordan har de oplevelser påvirket dig?

- Jeg har røget meget hash, hver dag i fire måneder og drukket alkohol samtidig. Men pludselig stoppede jeg. Jeg spurgte mig selv: ’tror du, det hjælper på, at du er ked af det?’.

- Der ville ingenting ske ved at blive ved, jeg skadede bare min hjerne og mig selv. Jeg ville ikke komme fremad. Så jeg stoppede. Mine bedsteforældre har hjulpet mig meget. Nu går jeg faktisk ikke ud og har ikke røget hash i et helt år. Jeg drikker nogle gange en øl, men nu kan jeg styre det. Jeg har slet ikke lyst til det, for man bliver ikke glad af det. Jeg er glad for, jeg har lært at styre det allerede. Nogen lærer det jo desværre aldrig. Men jeg håber, mine erfaringer kan inspirere andre.

- Hvad er dine planer for fremtiden?

- Jeg vil gå i skole og uddanne mig, og jeg overvejer at tage GU-pilot. Jeg vil gerne arbejde i lufthavnen bagefter, og så skal jeg være god til dansk og engelsk. Jeg har en plan for min fremtid, og det føles rart.

Kalaallit Røde Korsiat-Inua håber, at flere unge vil bruge deres erfaringer til at hjælpe andre i det nye år. Alle kan gøre en god gerning, blot ved at give en smule af deres tid. Lidt gør også stor forskel.

Artiklen er bragt i et samarbejde mellem Kalaallit Røde Korsiat og Sermitsiaq.AG