Annonce
Unge dyrker grøntsager i Tasiilaq
Frø og forspirede grøntsager er sået, og i løbet af sommeren ventes de første kartofler, majroer, løg, radiser, gulerødder og blomster at kunne høstes fra højbedene i Tasiilaqs Have. Det er unge tilknyttet erhvervsindsatsen Siu-Tsiu, der har plantet afgrøderne og som passer haven.
Et par af de lokale børn er kommet hen for at se, hvad der foregår i Tasiilaqs Have. Forsigtigt lader de hænderne synke ned i den bløde jord, der let glider ud mellem fingrene.
Annonce
Det skriver avisen Sermitsiaq.
For direktør i den socialøkonomiske erhvervsindsats Siu-Tsiu, Hanne Danielsen, er følelsen af jord mellem hænderne langtfra ny, men hun kan levende sætte sig ind i, hvordan det opleves, hvis man ikke har mærket det så mange gange før. Og hun er rigtig glad for, at de lokale børn har været så nysgerrige og nærværende, og at mange voksne har givet en hånd med i opbygningen af Tasiilaqs Have.
– Måske er det stadig lidt uvirkeligt for mange, men når højbedene om lidt begynder at bugne med grøntsager og blomster, så bliver det sjovt at følge. Der er mange, der kigger forbi, og jeg ved, at der lokalt er en lyst til at arbejde videre med det grønne og for eksempel plante træer, hvilket lokaludvalget i øjeblikket kigger på, siger Hanne Danielsen, som i lange perioder har boet i Tasiilaq for at få projektet godt på skinner.
– De unge har nu bygget de ti højbede sammen med lokal tømmermester Carlo Werther. Dernæst har de malet dem sorte, så de falder pænt ind i landskabet, og så har de båret godt 10 ton jord ned ad fjeldet til højbedene.
– Vi har målt nøjagtigt op, og sået afgrøder i lange lige rækker, og nu er opgaven at stå op hver morgen, åbne lågene, vande og holde øje med, hvornår grøntsagerne og blomsterne begynder at spire frem, fortæller Hanne Danielsen, der har en fortid som direktør for Grennessminde i Taastrup, der blandt andet driver et stort gartneri med salg af økologiske grøntsager og blomster til detailhandel og virksomheder. Det var mens hun arbejdede her, at hun fik ideen til at udvikle en grønlandsk variant af socialøkonomi og samtidig styrke lokal produktion af grøntsager.
Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq, som du kan købe adgang til her: