Ungdomspolitiker: Det skal være slut med sprogkonflikt

- Det vil også være en gevinst for os der allerede er grønlandsksprogede at der kommer flere grønlandsksprogede til, for når vi bliver flere der kan snakke vort sprog, så vil det gøre vores sprog mere værdifuld.

Sådan siger den anden næstformand for Siumuts Ungdomsafdeling, Suinni Johansen, der ønsker, at flere benytter det grønlandske sprog.

At skulle realisere det, kræver et godt forarbejde, fremhæver han.

Læs: Det er en kamp for at blive accepteret

Sprogforskning
- For eksempel må der foretages forskning af hvorledes vi kan gøre det lettere at lære vort sprog. Man kan igangsætte initiativer for at sørge for at børns øgede evne til at tilegne sig sprog som de hører til hverdags udnyttes, for at arbejde henimod at alle som vokser op i landet ender op med at lære sproget, siger han.

Og han håber på, at man kan inspirere af Sverige, hvor der er en hjemmeside hvor man kan lære om det svenske sprog og kultur, som er finansieret af det offentlige.

Vil slutte konflikten
Suinni Johansen er træt af den evige konflikt imellem de grønlandsksprogede og de ikke-grønlandsksprogede.

- Jeg vil gerne foreslår, at vi må mødes i midten og sætter en dato for hvornår vi alle sammen skal kunne snakke grønlandsk, hvilket for eksempel kunne være i år 2035, hvilket i så fald vil være til den tid når dem der fødes i år fylder 18 år, siger han og fortsætter:

- På den måde vil det gøres klart for os grønlandsksprogede at vort krav nok skal blive til virkelighed i fremtiden, og omvendt vil de ikke-grønlandsksprogede få mulighed og god tid til at lære sproget, og det ville komme konflikten til livs, lyder det fra Suinni Johansen.

Læs: Fire ungdomsorganisationer: Lad os blive bedre til engelsk