Ung mand sigtet for drab
En ung mand er nu blevet sigtet for drabet på Radiofjeldet i Nuuk i juni. Derudover er yderligere to mand sigtet for vold
Politiet har nu sigtet en ung mand for drabet på Radiofjeldet i Nuuk i juni, hvor en 26-årig mand blev fundet død, efter at være blevet kastet ud fra en altan i Blok 17.
Det oplyser regionsleder ved Grønlands Politi Janus Eigaard.
Læs "Fem mand tilbageholdt i drabssag"
Efter drabet tilbageholdte politiet fem mand i alderen fra 16 til 32 år. Efter løbende løsladelser er kun en 19- og 20-årig fortsat tilbageholdt, hvoraf den ene nu er sigtet for drab, mens den anden er sigtet for vold.
Yderligere en af de løsladte er sigtet for vold.
Læs "Øjenvidne: Blev smidt ud fra 5. sal"
Janus Eigaard vil ikke komme nærmere ind på politiets efterforskning eller et motiv for drabet, men han fastslår, at den drabssigtede og den afdøde kendte hinanden.
Politiet afventer nu mentalundersøgelser af de sigtede.
Læs mere i denne uges AG, som du kan købe herunder.