tragedien i Siorapaluk

Ung mand fra Siorapaluk i koma

Tre personer fra Siorapaluk, der var til observation for madforgiftning, er udskrevet. Men en ung mand er stadig i kunstigt koma

Tre af de fire personer fra Siorapaluk, der har været indlagt på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk efter madforgiftning, har fået det meget bedre
Offentliggjort

Tre af de fire personer fra Siorapaluk, der har været indlagt på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk efter madforgiftning, har fået det meget bedre. Men en ung mand bliver stadig holdt i kunstigt koma, oplyser Johanne Nielsen, der er i daglig kontakt med de pårørende.

- De tre har det efter omstændighederne godt, men vi venter stadig på nye informationer om den unge mand, siger Johanne Nielsen til Sermitsiaq.AG.

Læs: Nu kan Siorapaluk indsamlingen begynde

To personer mistede livet i Siorapaluk i slutningen af juli som følge af madforgiftning med botulisme - også kaldet pølseforgiftning. Fem personer blev derudover evakueret til Dronning Ingrids Hospital.

Læs: Myndighederne advarer om livsfarlig madforgiftning

Indsamling
Pårørende til de sygdomsramte bor i verdens nordligste bosted. Derfor startede Johanne Nielsen og politikeren Juliane Henningsen en indsamling til støtte for de pårørende, der selv skal betale for ophold og mad, mens de er i Nuuk og Ilulissat, hvor de har mellemlandet.

Læs: To døde efter madforgiftning - tre alvorligt syge

- De tre personer, der var indlagt til observation, er erklæret raske. Den ene af de to andre, der var indlagt på intensiv afdeling, er nu flyttet til en sengeafdeling. Vi håber at, der også kommer bedring til den unge mand, der stadig er indlagt på intensiv afdeling, siger Johanne Nielsen.

Du kan hjælpe støtteindsamlingen ved at sætte penge ind på:

Grønlandsbanken: 6471-1253732

Powered by Labrador CMS