Undskyldning til grønlandske kvinder i spiralsagen markeret på Christiansborg 

Folketingets Grønlandsudvalg stod onsdag bag en ceremoni i Landstingssalen, der markerede undskyldningen til grønlandske kvinder i spiralsagen. Mere end 100 var mødt frem blandt dem Bitha Metelmann og Debora Kleist, der oplevede arrangementet som givende og forløsende. 

Bitha Metelmann (tv) og Debora Kleist (th) var blandt de kvinder, der var mødt frem til Grønlandsudvalgets markering af undskyldningen til berørte kvinder i spiralsagen.
Offentliggjort

Folketingets Grønlandsudvalg markerede med en ceremoni onsdag undskyldningen til de grønlandske kvinder i spiralsagen. 

Formålet med arrangementet var at udtrykke anerkendelse og solidaritet med de berørte kvinder, som ikke havde mulighed for at deltage i ceremonien i Nuuk.

Folketingets Grønlandsudvalg markerede med en ceremoni onsdag undskyldningen til de grønlandske kvinder i spiralsagen. 

Formålet med arrangementet var at udtrykke anerkendelse og solidaritet med de berørte kvinder, som ikke havde mulighed for at deltage i ceremonien i Nuuk.

Elisa T. L. Christensen var blandt talerne ved ceremonien i Landstingssalen.

Derudover blev flere af de personer, der har arbejdet for at fremme kvindernes sag hædret herunder advokat Mads Pramming og de to journalister Anne Pilegaard Petersen og Celine Klint, der har tilrettelagt podcasten "Spiralkampagnen" for DR.

Undervejs var der taler ved to af de berørte kvinder Elisa T. L. Christensen og Naja Lyberth samt en videohilsen fra sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V).  Der var også optræden ved koret Avaat og sangerinde Karina Møller. 

Opbakning og anerkendelse

For Bitha Methelmann og Debora Kleist, der var blandt de fremmødte kvinder var arrangementet både givende og forløsende.  

Godt 100 kvinder var mødt op til arrangementet i Landstingssalen. Undervejs var der videohilsen fra initiativtager til støttegruppen Naja Lyberth, der fik stående klapsalver og en hilsen tilbage fra de fremmødte.

– Det har været rigtig dejligt at få opbakning og anerkendelse for, at det ikke var okay, hvad vi blev udsat for dengang, siger Debora Kleist, der fik en spiral som 14-årig, da hun var på skolehjem i Paamiut. Ifølge forstanderinden fordi Debora Kleist så moden ud. 

– Men sådan havde jeg det jo slet ikke, og jeg fik skyldfølelse og følte mig så forkert. 

Debora Kleist har fortrængt meget af det, der skete på sygehuset, og har efterfølgende levet med komplikationer i underlivet. 

– Jeg tabte et foster efter tre måneder. Jeg blev gravid igen og fik min søn, men ham var jeg også ved at miste undervejs i graviditeten. Jeg har også været gravid uden for livmoderen, og i 2017 fik jeg fjernet min livmoder. Om de mange komplikationer skyldes spiralen, ved jeg ikke, men vi er mange kvinder, der har enslydende historier, siger Debora Kleist, der er en del af støttegruppen for spiralsagen, som blev startet af Naja Lyberth i 2022. 

Erstatningsspørgsmålet 

Bitha Metelmann var en af de heldige, der ikke fik sat en spiral op som ung, men hun føler med de mange jævnaldrende kvinder, og det de blev udsat for. 

– Jeg fulgte jo med i ceremonien fra Nuuk på TV. Jeg blev meget rørt, så da jeg hørte, at der også ville være et arrangement i Danmark, så tænkte jeg, at det ville jeg gerne deltage i. Det er skrækkeligt, hvad der er foregået, men jeg føler også, at vi er kommet videre nu, og har fået en form for en afslutning. Dog mener jeg, at kvinderne bør tilkendes en erstatning. Mange har brug for at tale med en psykolog, og det skal være mere end en to timers session, siger Bitha Metelmann.  

Medlem af Folketinget for IA, Aaja Chemnitz havde taget initiativ til markeringen af undskyldningen, der foregik i Landstingssalen onsdag.

Ifølge formand for Grønlandsudvalget Aaja Chemnitz fortsætter arbejdet nu med at sikre, at den forsoningsfond udmøntes i en konkret erstatning til de berørte kvinder. 

"Undskyldningen er første skridt og vi stopper ikke før vi har sikret erstatning og psykologbehandling." 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS