Tele-Post

Under to kroner i minuttet fra Danmark

Fra 15. december koster det en minutpris på 1,79 kroner for Tele-Posts mobilkunder at ringe fra for eksempel Danmark til Grønland, hvor prisen tidligere lå på omkring 8 kroner

Det bliver langt billigere at bruge mobilen i nordiske og baltiske lande for s abonnenter Tele-Post
Offentliggjort

Det bliver langt billigere for grønlandske abonnenter for mobiltelefoner at bruge mobilen i Danmark, Sverige, Norge, Finland eller i de baltiske lande til internet, tale og SMS fra 15. december.

Tele-Post har lavet nye roaming-aftaler med alle operatører i Danmark. I Sverige er der lavet aftaler med Telia og Telenor og i Norge med Telenor og Netcom. I Finland med Telia Sonera, i Estland med EMT, i Letland med LMT og i Litauen med Omnitel.

Prisen for at hente en MB data falder til 3,35 kroner fra en pris, der lå på op til 43,75 kroner. Alt efter operatør har prisen hidtil nemlig varieret meget.

Priser mellen Grønland og Danmark
Fremover vil det koste en minutpris på 1,79 kroner at ringe fra for eksempel Danmark til Grønland, hvor prisen tidligere lå på omkring 8 kroner, mens prisen for at sende en SMS falder fra cirka 2,50 krone til 60 øre.

Prisen for at modtage opkald, hvis man er i Danmark, falder til 52 øre per minut fra 2,89 kroner.

- Prisnedsættelserne har længe været et stort ønske fra vores kunder og dermed for Tele-Post, og det er derfor med stor glæde, at vi nu kan præsentere disse nye lave priser, der er på niveau med, hvad en dansk mobilkunde oplever ved rejse til eksempelvis Sverige, siger teledirektør Anders Barslund.

Folk skal selv sikre sig, at de bruger en af de nævnte operatører for at få glæde af de nye priser.

Powered by Labrador CMS