Det svarede de
Under halvdelen af kandidaterne tager stilling til Hammond
De 17 folketingskandidater har flere ting til fælles på tværs af partiskæl. De fleste kandidater vil ikke sige, hvad de selv mener om Aleqa Hammonds kandidatur
Modstanden imod Siumuts Aleqa Hammond som folketingspolitiker er måske først og fremmest symbolsk.
I hvert fald er der kun otte af de adspurgte 17 kandidater, som til Sermitsiaq.AG fortæller, at de tager afstand fra hendes kandidatur.
Flere holder Aleqa Hammond ud i strakt arm som valgemne.
Læs: Folketingskandidaternes svar til læserne
'Ikke op til mig'
De grønlandske folketingskandidater skriver som svar til Sermitsiaq.AG's brugere, at de mener, det er op til enten partiet Siumut eller befolkningen at bedømme Aleqa Hammond, men ikke dem selv.
- Det er hendes demokratiske ret at stille op, svarer Siumuts Pitisi Høegh for eksempel, mens Karo Thomsen Fleischer er endnu sværere at få en holdning ud af.
- Det er afgjort af valgnævnet, skriver IA'eren.
Ja- eller nej-spørgsmål
Spørgsmålets ordlyd er 'Mener du, at Aleqa Hammonds folketingskandidatur er berettiget? (Ja eller nej)'
To kandidater har slet ikke svaret på netop dette spørgsmål. Det er Siumuts Jens-Erik Kirkegaard og Martha Abelsen.
Kun otte folketingskandiddater fremstår entydigt kritiske overfor Hammonds opstilling.
Hammonds kritikere i den seneste rundspørge til politikerne er fra Inuit Ataqatigiit Múte Bourup Egede, Aaja Chemnitz Larsen og Johan Lund Olsen, Atassuts Steen Lynge og Jonas Nilsson, fra Demokraterne Poul Hansen og Rasmus Dalsgaard Andersen og til sidst Dan Rasmussen fra Partii Naleraq.
Skylder ikke noget
Der er dog heller ingen kandidater, som har støttende ord til Aleqa Hammond. Ti politikere svarer enten meget uklart, eller også har de valgt ikke at svare på netop dette spørgsmål.
Selv svarer eksformanden på spørgsmålet, om hun bør stille op som Grønlands folketingsrepræsentant, når hun i efteråret måtte gå af på grund af den kontroversielle kassekreditsag:
- Jeg skylder ikke noget til det offentlige.
Tre populære emner, som politikerne på tværs af partier i dag glædeligt lægger navn til, er liberalsering af regler for grønlandsk proviant, manglende boliger i Nuuk og bedre kommunikation mellem landets virksomheder og grønlandske studerende i Danmark.
Læs: Det skal du vide på valgdagen
Læs: Folketingskandidaternes svar til læserne