Ulykke: Jordomsejler indlagt
Jens Kjeldsen, der er på jordomrejse med sin kone Dorthe Hegelund Kjeldsen, har været udsat for en ulykke.
Han er nu indlagt på Dr. A.G. Jeetoo Hospital i Port Louis i Mauritius i det indiske ocean, meddeler hans familie. Det skriver avisen AG.
Blødning i hovedet
- Han har fået et slag på hovedet for to måneder siden, der har udløst en langsom blødning i hans hoved, der blev opdaget for to uger sigen, fortæller hans familie.
Jens Kjeldsens søn og datter er nu hos deres forældre i Mauritius. Jens Kjeldsen blev opereret for to uger siden, hvor læger fik standset blødningen og trykket i hans hoved.
Som mange sikkert har set i DR2’s udsendelser om Jens og Dorthe Kjeldsens jordomrejse med deres båd ”Kigdlua”, så har Jens Kjeldsen sammen med sin kone en ukuelig vilje og er rigtig livsnydere.
Han er heldigvis allerede i bedring og ulykken kunne ikke rokke ved hans positive sind og fysik.
Indlagt i tre uger
- Han skal dog være indlagt i alt tre uger og sejladsen er foreløbig indstillet. Jens og Dorthe takker for alle de hilsner og støtte de har modtaget fra nær og fjern og sender deres bedste hilsner, meddeler deres børn ifølge avisen.
Få adgang til avisen AG og læs andre nyheder via linket herunder: