Uheld med væltet lastbil spærrer vej
En betonlastbil er væltet på en trafikeret vej i Nuuk. Politiet oplyser, at en kran skal hjælpe med at fjerne lastbilen, og arbejdet vil spærre vejen, og færdslen skal derfor foregå på fortovet.
Foto: Oscar Scott Carl
OBS: Politiet oplyser på Facebook, at vejspærring nu er ophævet
Et uheld med en betonlastbil forstyrrer trafikken i Nuuk-bydelen Qinngorput fredag eftermiddag.
Uheldet er sket på hovedvejen Qarsoq ved indkørslen til Qinngorput nedenfor Asiarpak.
Vagtchef Carl Sværd siger til Sermitsiaq, at politiet fik anmeldelse om uheldet kl. 10.42. Der er ikke sket personskade, men der er sket omfattende materielskade.
Opgaven med at fjerne betonlastbilen har vist sig større end først antaget, og nyeste melding fredag middag er, at arbejdet vil fortsætte frem til omkring 14.30.
I den periode vil vejen være delvist spærret, fordi der skal en større kran til at fjerne lastbilen.
- Vi opfordrer bilisterne til at have tålmodighed. Lige nu har vi kun fortovet frit, siger Carl Sværd.
Politiet vil regulere færdslen på fortovet.
OBS: Politiet oplyser, at vejspærring nu er ophævet og takker for trafikanternes tålmodighed: