UFO-skyerne kommer
Det lignede små tornadoer - eller rumfartøjer på gæstevisit - da magiske skyformationer onsdag blev dannet på himlen over Nuuk
Hvad er det?
Børnene kiggede op mod himlen og var ikke i tvivl: UFO!
For andre lignede det små tornadoer, som langsomt svævede hen over himmelbuen.
Det interessante sky-fænomen opstod onsdag eftermiddags over Nuuk og stod på i et par timer.
Ifølge Sermitsiaq.AGs oplysninger er der tale om skyformationer, som går under det latinske navn lenticularis, som betyder "bølge".
Lenticularis har typisk form som en linse eller en mandel, ofte er de aflange og har et klart afgrænset omrids, og de er relativt almindelige ved såkaldte front-optræk og dannes på grund af bølger i luftens strømning, typisk i to til syv kilometers højde. Skyerne består af iskrystaller eller underafkølede vanddråber.
Sermitsiaq.AG er ved at indhente en uddybende forklaring fra meteorologerne.
Men måske kan vores læsere hjælpe os. Skriv i så fald til redaktion@sermitsiaq.ag.