Uenighed om dumpekarakterer

Det er bestemt ikke opmuntrende læsning, man får serveret i artiklen 'Tårnhøje dumpeprocenter ryster Nivi Olsen', som er at finde i Sermitsiaq, der udkom fredag den 13. marts.

Det fremgår blandt andet, at sprogfagene halter voldsomt i især Qeqqata Kommunia, hvor offentlige tilgængelige data fra 2014, der er indberettet af skolerne til Inerisaavik, viser, at 60 procent af eleverne får karakteren Fx eller F (svarer til henholdsvis 00 og -03) i dansk mundtlig prøve. For engelsk er dumpeprocenterne henholdsvis 40 procent for engelsk mundtlig prøve og 34,4 procent for engelsk skriftlig fremstilling.

Læs: Tårnhøje dumpeprocenter ryster Nivi Olsen

Uddannelseschef kritiserer fremstilling
Men den fremstilling undrer uddannelseschef i Qeqqata Kommunia, Henrik Soloy, som afviser 'de tårnhøje dumpeprocenter'.

- Artiklen bygger på mangelfulde fakta, som giver et helt skævt billede af virkeligheden i Qeqqata Kommunia, lyder det fra uddannelseschefen.

Af artiklen fremgår det, at 60 procent af eleverne får karakteren Fx eller F i dansk mundtlig prøve.

- Disse tal bygger på indberetning af 38 eleveres karakterer til Inerisaavik. Det er korrekt, at ud af disse 38 elevere får 60 procent karakteren Fx eller F. Men disse tal kommer kun fra én skole i Qeqqata Kommunia og ikke fra alle skoler, fremhæver Henrik Soloy, der 'finder det dybt betænkeligt, at 23 karakterindberetninger i artiklen fremstilles som et samlet billede af kommunen'.

Læs: Imak: Kommunerne kan ikke løfte folkeskolen

Avis efterlyser mere og bedre data
På avisen Sermitsiaq forstår ansvarshavende chefredaktør Poul Krarup godt, at det er ubehageligt at læse om de relativt høje dumpeprocenter, men forstår samtidig dog ikke Qeqqata Kommunias uddannelseschefs kritik af artiklen.

- De data, der er benyttet i artiklen, er de offentlige tilgængelige data fra 2014, der er indberettet af skolerne til Ineriasaavik. Dermed ikke sagt, at der ikke er tale om tynde data, men om tilgængelige data. Hvis man mener, at datamængden er for lille, bør der jo indberettes for flere skoler, siger Poul Krarup.

- Hvis uddannelseschef Henrik Soloy er i besiddelse af data fra de øvrige skoler i kommunen, så vil vi meget gerne kigge på de data, og se om det ændrer ved det samlede billede af skolerne i Qeqqata Kommunia. Men i og med, at vi har data fra 38 ud af en population på lidt under 100, er det statistisk set en god repræsentation af det samlede billede. Eller mener Henrik Soloy, at der er tale om en særlig dårlig skole, der har indberettet data til Inerisaavik? spørger Sermitsiaqs redaktør.

Poul Krarup synes, at datamaterialet vedrørende dette vigtige emne skal være meget bedre.

- Man kan jo ikke føre den rigtige politik på området, hvis materialet ikke er godt nok. De eneste, som kan sikre, at datamaterialet er godt nok, er skoleledelsen i hver enkelt kommune, påpeger han.

Uddannelseschef: Stor statistisk usikkerhed
Uddannelseschef Henrik Soloy oplyser, at Qeqqata Kommunia i 2014 har haft lidt under 100 elever, som er gået til folkeskolens afgangseksamen.

- Dette er et forholdsvis lille tal sammenlignet med de andre kommuner i Grønland. Omregnet til procent giver det en voldsom stor statistisk-usikkerhed og vil ikke tegne et realistisk billede af forholdene i Qeqqata Kommunia, siger uddannelseschefen.

Læs blandt andet artiklen 'Tårnhøje dumpeprocenter ryster Nivi Olsen' i den nyeste udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:

Sermitsiaq Uge 11 2015

Klik her for at læse