Annonce
Udvidet kræftbehandling: Organisation er forbeholden, mens politiker undrer sig
Neriuffik forholder sig kortfattet, men glæder sig over nyt tiltag vedrørende udvidede muligheder for kræftbehandling. Anna Wangenheim (D) mener, at det er på sin plads, men har en række spørgsmål, som hun ønsker at få besvaret.
Neriuffik er altid glade for tiltag, der er til gavn for de kræftramte - og dette er ingen undtagelse.
Annonce
Sådan lyder det i en skriftlig kommentar fra Neriuffik, Kræftens Bekæmpelse i Grønland, med henvisning til naalakkersuisoq Mimi Karlsens udmelding om, at kræftpatienter i Grønland nu tilbydes samme behandlingsmuligheder som i Danmark - foreløbigt indtil udgangen af juni 2023.
Men Neriuffik er også forbeholden og forholder sig kortfattet.
- Det giver jo et vist håb, men vi kan ikke på forhånd sige noget om det endnu, da vi jo naturligt ikke kender resultaterne, og hvorledes forløbene vil gå for de, der fremad vil kunne få tilbudt denne ordning.
Finder det på sin plads
Neriuffik mener, at det er svært at sige noget på forhånd. Det skyldes, at man i Grønland opererer med lange afstande: Rejsen inden for landet og rejser til behandlingsstederne inden for sundhedsvæsenet.
- Men vi ved også, at nogle eksperimentelle behandlinger kan have en positiv effekt fra de erfaringer, som Kræftens Bekæmpelse i Danmark har udgivet løbende.
Demokraatit finder det på sin plads, at kræftpatienter herhjemme tilsyneladende nu får de samme muligheder for behandling som kræftpatienter i Danmark.
Anna Wangenheim (D) har dog svært ved at gennemskue, hvordan Naalakkersuisut vil gennemføre tiltaget i praksis. Hun undrer sig ligeledes over, hvordan man vil sikre ligheden i sundhedssytemet.
Har mulighederne hele tiden været der?
Det skyldes, at det førhen har været visitationsnævnet i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, som har besluttet, hvem der har kunnet få behandling, hvilket ifølge Anna Wangenheim alt andet lige har betydet, at der var lige muligheder for alle kræftpatienter.
- Jeg synes, at det er svært at gennemskue, om der reelt er tale om nye muligheder, eller om mulighederne hele tiden har været der, men at det bare er beslutningskompetencen, der er flyttet, lyder det fra politikeren fra Demokraatit.
Det forsøger Anna Wangenheim at opklare med en række paragraf 37-spørgsmål til Mimi Karlsen. Hun vil blandt andet vide, hvad årsagen er til, at Naalakkersuisut har valgt, at tilbuddet om udvidet behandling skal foregå udenom visitationsnævnet.
Politikeren er også interesseret i at vide, hvordan de nye muligheder for kræftbehandling adskiller sig fra de muligheder, der hører under hovedkonto 34.11.01 - og altså allerede eksiterer. Departementet for Sundhed og Mimi Karlsen har fået ti arbejdsdage til at besvare spørgsmålene.