Voldtægt i tunnelen i Nuuk

Udlover dusør for at opklare voldtægt

Politiet i Nuuk har endnu ikke opklaret voldtægten i tunnelen, der blev begået den 28. maj. Nu lover politiet på vegen af en anonym person en dusør på 5.000 kroner for informationer, der kan føre til opklaring af sagen

Der udloves nu en dusør for informationer, der kan føre til opklaring af voldtægten i tunnelen i Nuuk den 28. maj.
Offentliggjort

Der kørte flere biler forbi, mens en 28-årig kvinde blev udsat for fuldbyrdet voldtægt i tunnelen i Nuuk den 28. maj. Men politiet har endnu ingen mistænkte i sagen og beder igen folk om hjælp. Der udloves nu af en anonym person en dusør på 5.000 kroner for informationer, der kan føre til opklaring af sagen.

Læs: Voldtægt i tunnelen endnu ikke opklaret

Den 28-årige kvinde, der er 160 centimeter høj og spinkel af bygning, havde været til drikkelag på et skib i området omkring værftet, inden hun begyndte at gå gennem tunnelen mod lystbådehavnen Iggiaa, hvor hun passerede to mænd inde i tunnelen.

Flere biler kørte forbi
- Efter de havde passeret hinanden, blev hun antastet bagfra, hvor begge hendes arme blev tvunget om på hendes ryg, hvorefter hun blev presset ind i et indhak ved nogle eltavler cirka midtvejs inde i tunnelen, hvor voldtægten fandt sted, meddeler politiet i Nuuk.

Læs: Kvinde voldtaget i tunnelen

Kvinden har fortalt til politiet, at de to mænd talte med dialekt fra Nuuk. Men der er kun sparsomme oplysninger om signalement af mændene.

Den ene mand bliver beskrevet som en grønlandsk mand med ukendt alder, cirka 175 centimeter høj, bredskuldret, mørke øjne, fuldskæg og var iført mørk jakke. Der er ingen nærmere signalement af den anden mand, bortset fra at han er grønlandsk mand.

Kvinden er 28 år, 160 centimeter og spinkel af bygning. Hun har mørkt hår i hestehale og var iført mørkeblå vinterjakke, blå cowboybukser og knæhøje støvler.

- Nuuk Politi anmoder fortsat borgere, som har anvendt tunnelen tirsdag morgen den 28. maj i tidsrummet mellem klokken 07.00 og klokken 08.15 om at rette henvendelse til politiet, meddeler Nuuk Politi.

Politiet i Nuuk har telefonnummer 32 14 48.

Powered by Labrador CMS