Annonce
Udenrigsminister undsiger bloktilskuds-teori
Ingen kan forudsige, hvad forhandlinger med Danmark om grønlandsk selvstændighed vil resultere i. Grønland har dog ikke noget folkeretligt krav på fortsat at modtage bloktilskud, lyder det fra den danske udenrigsminister, der henviser til forarbejder til Selvstyreloven.
Obs: Det fremgik tidligere, at Jeppe Kofod er justitsminister. Han er naturligvis udenrigsminister.
Annonce
Vurderingen fra udenrigsminister Jeppe Kofod (Soc.) kommer i et svar til folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Folketingsmedlemmet har spurgt, om ministeren ser det som en juridisk og/eller moralsk forpligtelse, at Danmark fortsat bidrager økonomisk til Grønland i et omfang, der minder om bloktilskuddet, også efter en eventuel løsrivelse fra Danmark, i f.eks. en free association-model.
Diskussionen er blandt andet gjort aktuel af nu tidligere naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Pele Broberg (N). Han har talt for, at Danmark har en forpligtelse til fortsat at yde Grønland økonomisk støtte i henhold til folkeretlige regler.
Den danske udenrigsminister slår indledende fast, at det er umuligt at sige, hvad forhandlinger om Grønlands selvstændighed konkret vil munde ud i.
En tur i arkiverne
Udenrigsministeren har dog også været i arkiverne og fundet argumenter for, at Danmark ikke har nogen forpligtelser i henhold til folkeretten, når det gælder bloktilskuddet.
I sit svar til Aaja Chemnitz Larsen henviser Jeppe Kofod til, at emnet om fortsat økonomisk støtte blev behandlet i forarbejdelserne til Selvstyreloven, nærmere bestemt i et notat fra Udenrigsministeriet fra 2005.
Notatet forholder sig til spørgsmålet om, hvilke rettigheder og forpligtelser der efter folkeretten vil gælde mellem Grønland og Danmark, såfremt den grønlandske befolkning måtte beslutte sig for selvstændighed:
- Der er efter folkeretten intet krav på, at økonomisk støtte – heller ikke i form af bloktilskud – helt eller delvist bevares (eller nedtrappes efter en særlig model) efter opnåelse af selvstændighed. Dette gælder også selvom tilskuddet måtte udgøre en væsentlig del af det pågældende områdes økonomiske grundlag.
- Hvis der ikke aftales en særskilt ordning om opretholdelse eller afvikling af bloktilskud, vil Grønland ikke efter ikrafttrædelse af en selvstændighedstraktat have et folkeretligt krav på sådanne tilskud, står der i notatet fra Udenrigsministeriet.
Udenrigsministeren svarer også, at det næppe forholder sig anderledes, hvis Grønland ønsker en såkaldt free-association tilknytning til Danmark:
- I forhandlinger om dette emne står parterne også frit, og der er ikke efter folkeretten krav om fremtidigt samarbejde. For så vidt angår spørgsmålet om fri associering, som er et begreb, der næppe i folkeretten har en helt fast betydning, konkluderes det: ”Folkeretten indebærer således ikke nogen ret for Grønland til at opnå fri associering med Danmark