Servicekontrakt

Udenrigsminister indkaldt til hastesamråd om Pituffik

Grønlandske og danske politikere kræver svar om servicekontrakten for Thulebasen og baseaftalen

Inuit Ataqatigiits Johan Lund Olsen
Offentliggjort

Den danske udenrigsminister Martin Lidegaard fra Radikale Venstre er mandag kaldt i hastesamråd om den nye servicekontrakt for Pituffik/Thulebasen. Bag initiativet står Inuit Ataqatigiits Johan Lund Olsen, der ligesom mange andre frygter for konsekvenserne, når en amerikansk virksomhed næste år overtager kontrakten efter Greenland Contractors.

- Med det hasteindkaldte samråd håber jeg, at vi sammen med udenrigsministeren grundigt kan få belyst forholdene omkring servicekontraktens indgåelse, og hvilke konsekvenser det får for Grønland og Danmark. Lige nu er vi ved at koordinere kalendere, og håbet er, at det kan blive før jul, skriver Johan Lund Olsen i pressemeddelelse.

Medspørgere på samrådsspørgsmålene (herunder) er Enhedslistens Finn Sørensen og SF’s Annette Vilhelmsen.

Læs: Pituffik trækkes ind i valgkampen

Læs: Tab af servicekontrakt bekymrer Inuit Ataqatigiit

'Ministeren bedes redegøre for den nye servicekontrakt for Thulebasen, som USAF for nylig har indgået med en amerikansk virksomhed, og de implikationer, den nye servicekontrakt får for Grønland og Danmark. Herunder bedes ministeren redegøre for:

- hvordan kontrakten harmonerer med den dansk-amerikanske forsvarsaftale om Thulebasen,

- redegøre for processen omkring indgåelsen af kontrakten, med særligt fokus på, hvordan henholdsvis de danske og grønlandske myndighed har koordineret og hver især udført opgaven med forhandlingen af denne kontrakt,

- hvilke implikationer det får for arbejdsmarkeds- og overenskomstforholdene, herunder for praktik- og lærlingepladser på Thulebasen, at servicekontrakten ikke gik til et dansk-grønlandsk selskab,

- hvilken økonomisk betydning, det får for det grønlandske samfund, at servicekontrakten ikke gik til et dansk-grønlandsk selskab, samt hvilke skridt regeringen har taget, og agter at tage i sagen'.

Samrådet vil være åbent og i Grønlandsudvalgets regi. Forsvarsudvalget inviteres med, og målet er også at søge opbakning hos de borgerlige partier. Flere partier har ligesom IA’s Lund Olsen stillet spørgsmål i Folketinget om samme enme.

Læs: Greenland Contractors mister kontrakt på Thulebasen

Læs: Ekspert: Aftalen bliver et problem for Danmark

Massivt grønlandsk pres
Doris Jakobsen, folketingsmedlem for Siumut, har flere gange krævet klarhed om servicekontrakten for Thulebasen og baseaftalen.

Blandt andet har Doris Jakobsen spurgt udenrigsminister Martin Lidegaard, om han ’finder det rimeligt, at USA kvitterer for dansk støtte til alle USA's seneste militære aktioner i Mellemøsten ved at smide det eneste dansk/grønlandske selskab, der arbejder for en amerikansk militærbase, ud i mørket?’.

Og som Sermitsiaq.AG skrev søndag kræver Kenneth Rasmussen, Inatsisartut-kandidat for Siumut, nye forhandlinger om servicekontrakten for Thulebasen, hvis han bliver valgt ind ved valget den 28. november.

Læs: Vectrus overtager driften af Thule-basen

Powered by Labrador CMS