Kalaallit Røde Kors:

Uddeler 50.000 kr. ved Ilulissat

Der er nu bedre mulighed for at skabe god julestemning i de hjem, der har fået støtte fra Kalaallit Røde Kors i Ilulissat.

Sialunnguaq var med sin mor til julearrangement hos Kalaallit Røde Kors, Ilulissat.
Offentliggjort

Kalaallit Røde Kors i Ilulissat har fordelt 50.000 kroner til familier, der har haft brug for lidt ekstra hjælp i juletiden.

- Frivillige i genbrugsbutikken og bestyrelsen i Kalaallit Røde Korsiat, Ilulissat er blevet enige om at give julegavekort til udsatte familier i Ilulissat og tilhørende bygder, fortæller afdelingens formand Regine Biilmann.

Ved et julearrangement har frivillige fra genbrugsbutikken og bestyrelsen delt ud af gavekort til værdigt trængende hjem. Nogle har været heldige og fået gavekort på en værdi helt op til 1200,- kr.

- Der blev danset om juletræet i forbindelse med uddeling af julegavekort som Kalaallit Røde Kors Ilulissat havde arrangeret, fortæller Regine Biilmann fra lokalafdelingen af den verdensomspændende hjælpeorganisation i en pressemeddelelse.

Sponsorerne bag de tiltrængte gavekort var i år Lions Club, Ilulissat, Dansk Røde Kors Dronninglund-Hjallerup og NunaFonden, fremgår det af informationerne fra Kalaallit Røde Kors Ilulissat.

Powered by Labrador CMS