advarsel

Udbredt antibiotikum mistænkt for at medføre pludselig død

Et hyppigt brugt antibiotikum er under mistanke for at øge risikoen for, at især folk med åreforkalkning pludselig dør. Men Lægemiddelstyrelsen oplyser ikke om den sandsynlige bivirkning.

Et antibiotika-produkt, der bliver brugt mod simple infektioner, har i årevis været mistænkt for at øge risikoen for, at folk med åreforkalkning pludselig falder om og dør. Det skriver Videnskab.dk.

Det drejer sig om et antibiotikum, der bliver solgt på recept under navnet clarithromycin.

Op til et årti efter, at forsøgspersoner har taget lægemidlet i bare 14 dage, har de tilsyneladende højere risiko for at dø end andre, viser to store studier: Et dansk, der har 12 år på bagen, og et amerikansk, der for nyligt blev publiceret.

Alligevel advarer Lægemiddelstyrelsen ikke mod midlet, som ofte bliver udskrevet mod luftvejsinfektioner, kønssygdomme og mavesår. Alene i første kvartal af 2017 købte 16.652 personer clarithromycin på danske apoteker, ifølge Lægemiddelstatistikregistret.

- Vi har oplyst myndighederne om risikoen ved clarithromycin flere gange. Jeg forstår ikke, hvordan de kan tillade sig at sidde signalerne overhørigt, siger Christian Gluud, der er leder af Center for Klinisk Interventionsforskning, Copenhagen Trial Unit, til Videnskab.dk.

Lægemiddelstyrelsen har hidtil afvist, at der er tilstrækkelig evidens for, at clarithromycin udgør en risiko. Der er ikke en logisk, biologisk forklaring på, at clarithromycin skulle kunne øge dødeligheden, lyder et af styrelsens argumenter.

Læs også på Videnskab.dk: Nærdødsoplevelser: 4 ud af 10 er ved en form for bevidsthed, når de 'dør'

Forskere forstår ikke Lægemiddelstyrelsen
Christian Gluud er dog overbevist om, at der en betydelig risiko ved at tage clarithromycin, især hvis man har åreforkalkning. Han er en af forskerne bag det danske studie; et stort, såkaldt randomiseret forsøg, som af flere omgange har påvist en overdødelighed på mindst 20 procent blandt patienter, der har fået clarithromycin.

- Jeg fatter simpelthen ikke, at Lægemiddelstyrelsen og EMA (det europæiske lægemiddelagentur, red.) ikke advarer om overdødeligheden og stiller skrappere krav til brug af stoffet, siger han.

I årevis har Christian Gluud og flere andre forskere rendt myndighederne på dørene for at få dem til at sætte en advarsel på clarithromycin-pakkerne. Men både Lægemiddel- og Sundhedsstyrelsen har været afventende. Det får Christian Gluud til at sige:

- Der er både danske og internationale lægemiddelstyrelser og firmaer, som sandsynligvis har en del dødsfald på deres samvittighed.

Ifølge Christian Gluuds beregninger kan mange millioner mennesker verden over være døde, fordi de har fået clarithromycin.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan kickstarter du din babys ordforråd

Antibiotika blev testet mod åreforkalkning
For at forstå, hvordan sagen hænger sammen, skal vi tilbage til årtusindskiftet, hvor en række førende hjertelæger og mikrobiologer sammen med Christian Gluud igangsatte det forsøg, der senere skulle give dem et chok.

På daværende tidspunkt florerede en hypotese om, at folkesygdommen åreforkalkning kunne skyldes en infektion forårsaget af klamydiabakterier.

Forskere flere steder i verden undersøgte derfor, om åreforkalkning kunne kureres med antibiotika.

Christian Gluud og kolleger førte an med det største forsøg kaldet CLARICOR. Forskerne gav i 14 dage et par tusinde mennesker med åreforkalkning clarithromycin – et middel, de troede var et harmløst antibiotikum.

I forsøget indgik en lige så stor kontrolgruppe, som bestod af patienter, der fik placebo.

»Vi støvsugede hovedstadsområdet for patienter med åreforkalkning. Det var en kraftpræstation rent forskningsmæssigt,« siger en anden af forskerne bag CLARICOR, Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Du kan læse hele artiklen på Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk:

Hvorfor er man træt om dagen, men lysvågen om aftenen?
Kan man gå gennem livet uden at blive forelsket?
Mutant-hund med dobbelt muskelmasse skabt af genforskere

Powered by Labrador CMS