Ubetalt gæld til de forkerte kan udløse en livsfarlig tur til Grønland
Det er med livet som indsats og et håb om stor fortjeneste, når bodypackere bruger kroppen til at smugle stoffer over grænserne.
I løbet af de seneste fem år er der sket en voldsom stigning i sager om smugling af narkotika til Grønland.
I 2019 blev fem personer taget med narko i tolden. Året efter var det syv. I 2021 steg det til 14, og så i 2022 eksploderede antallet af anholdte smuglere til 60, mens der i 2023 blev anholdt 40 personer. Det viser tal fra Grønlands Politi.
TV2 Østjylland har de seneste dage fortalt historien om Dennis Ovesen fra Aarhus, der i 2022 døde i flyet på vej mod Grønland, da der gik hul på flere klumper med kokain, som den 33-årige østjyde havde slugt før afrejsen.
Efter hans daværende kærestes overbevisning skete det i et forsøg på at komme ud af en gæld, han ikke kunne betale.
- Jeg tror, han har spillet alle pengene op, der ikke var hans, og derfor var han nødt til at øge indsatsen med kokain, siger Sabrina Haagen Wittorff til TV2 Østjylland.
Og har du gæld til personer i det kriminelle miljø, er det ikke unormalt, at forslaget om en tur som såkaldt bodypacker kommer på bordet. Det fortæller en række kilder i miljøet, som TV2 Østjylland har talt med.
En af dem er Johnny Valentin Leth, der som hjemløs jævnligt er vidne til, at folk får deres gæld ud af verden ved at smugle stoffer højt mod nord.
- Jeg har også været ude for, at de har prøvet at presse mig. Jeg skyldte penge væk, og så ville de have, at jeg skulle tage en tur, fortæller han.
Og der er mange penge at tjene. For stoffer er svære at få fat på i Grønland, og narko følger som alle andre varer reglerne om udbud og efterspørgsel.
Ifølge obduktionsrapporten havde Dennis Ovesen 268 gram hash og 23 gram kokain i kroppen, da han døde. Ifølge kilder i miljøet kan en sådan mængde indbringe op mod 200.000 kroner på gaden i Grønland.
- Det er sindssygt mange penge i det her miljø, siger Johnny Valentin Leth.
Til sammenligning ville en tilsvarende mængde i Danmark kunne indbringe bare 25.000 kroner, lyder vurderingen.
Hos Grønlands Politi kan de godt mærke, at de kriminelle har fået øjnene op for det lukrative, grønlandske marked for illegale stoffer.
- Der er ingen tvivl om, at der er sket en stigning de seneste tre-fire år. I sagens natur kan jeg kun se det, der er pågrebet. Hvor meget, der bliver smuglet igennem, kan jeg ikke sige noget om, siger linjechef ved Grønlands Politi Lars Bjerregaard til TV2 Østjylland.
TV2 Østjylland har spurgt Rigspolitiet, hvor mange bodypackere der pågribes i danske lufthavne, før rejsen går mod Grønland, men det er ikke noget, der føres særskilt statistik på, oplyser Rigspolitiet.
Heller ikke hos Østjyllands Politi er fænomenet med bodypackere et område, der har særlig bevågenhed.
- I Østjyllands Politi er vi ikke umiddelbart vidende om, at fænomenet med bodypacking skulle være særlig udbredt, skriver politiet i en mail.
At indsmuglingen af stoffer sker med udgangspunkt i Danmark, er de dog ikke i tvivl om hos Skattestyrelsen i Grønland, der har ansvar for toldindsatsen – for eksempel i lufthavnen.
- Langt hovedparten af passagererne kommer fra Danmark, og derfor vil vi også opleve, at langt hovedparten af hashen kommer fra Danmark, siger afdelingschef i Skattestyrelsen på Grønland Thomas Holm Jensen.
Når bodypackere bliver pågrebet i Københavns Lufthavn, går turen til Hvidovre Hospital, og også her har de lagt mærke til, at smuglernes primære mål i dag er Grønland.
- Det er helt klart min oplevelse, at der er sket et stort skift. Det er ikke noget, jeg har tal for, så det er min helt egen oplevelse, men tidligere kom en del af smuglerne fra Sydamerika. Nu er det mere personer fra Grønland eller på vej til Grønland, siger overlæge Morten Laksáfos Lauritsen.
Han vurderer, at de i gennemsnit håndterer to til tre bodypackere om måneden på Hvidovre Hospital.
Men selv om det lykkes smuglerne at snige sig forbi politi og toldere i både Danmark og Grønland, er faren langt fra overstået, for ifølge Lars Bjerregaard løber smuglerne en stor risiko for liv og helbred, når de kaster sig ud i bodypacking, og det er Dennis Ovesens historie et tragisk eksempel på.
- Det er ikke risikofrit overhovedet, og der vil jeg appellere til, at man lader være, for det er ikke det værd. Det er med livet som indsats, når man bliver bodypacker, siger Lars Bjerregaard.