Ubesatte pædagogstillinger i hobetal
Pædagoger bliver altid sablet ned, men nu har Pædagogernes Landsforbund, NPK, fået udarbejdet en rapport, der belyser alle problemer i branchen. Herunder pædagogernes katastrofale mangel på kolleger.
Over halvdelen af de normerede pædagogstillinger er ikke besatte. Det viser en helt ny – og den første af sin slags – rapport om pædagogernes arbejdsvilkår, udarbejdet af Pædagogernes Landsforbund, NPK.
- Den her rapport viser, at jo – pædagogernes arbejdsvilkår er lige så dårlige, som vi har sagt. Nu har vi det på skrift og grundigt undersøgt.
Sådan siger Arnaq Brønlund, der er formand for NPK, skriver avisen AG.
Pædagoger er fundamentale i forhold til børns udvikling. Det kan alle udearbejdende forældre skrive under på, og derfor er der også meget fokus på pædagoger eller manglen på samme.
Beslutningen om en undersøgelse blev taget i 2019 og er blevet lavet af Konsulentfirma K. Bruun, der har besøgt relevante arbejdspladser, primært daginstitutioner og døgninstitutioner, i kommunernes administrative hovedbyer og en by i yderområderne.
Helt konkret siger tallene, at der er 122 dag- og døgninstitutioner i hele landet, hvor der i alt er 4661 børn og beboere, der har brug for pædagoghjælp. De 4120 er børn i daginstitutioner.
Til dem er der 817 normerede pædagogstillinger. Kun 347 af disse er besatte. Det vil sige, at der mangler hele 470 pædagoger på landsplan inden for dag- og døgninstitutioner.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her: