Ilulissat
Tyv tilstår indbrud i sportsforetning
En mand er tilbageholdt af politiet i Ilulissat i forbindelse med indbruddet i en sportsforetning i Ilulissat
Politiet i Ilulissat har fået gennembrud i sagen om indbruddet i sportsforetningen Pilu Sport i sidste uge, hvor der blev stjålet til værdi af omkring 200.000 kroner.
Det oplyses nemlig fra politiet i en pressemeddelese, at to borgere standsede en mand onsdag, der gik med flere poser indeholdende tøj, som de mente stammede fra indbruddet.
- De to personer konfronterede manden, hvilket manden erkendte. De to personer blev bekendt med mandens identitet, og efter det, kontaktede de politiet og forklarede, hvem manden var og hvordan han så ud, skriver politiet.
Politiet kunne efterfølgende anholde en person, der erkendte indbruddet.
Manden blev fremstillet i grundlovsforhør og tilbageholdt i 28 dage.
Læs: Politiet søger vidner efter indbrud i sportsforretning
Ransagninger
Efterfølgende har politiet ransaget flere adresser i byen og fundet yderligere ting fra indbruddet således, at det meste af det stjålne nu er på vej tilbage til sportsforretningen.
Men politiet opfordrer borgerne til at være opmærksomme på, at der kan være flere gerningsmænd på fri fod og tyvekoster i omløb.
- Man skal fortsat være opmærksom på, at eventuelt tilbudte varer kan være stjålet. Køber man en stjålet vare, kan man blive sigtet for at have begået hæleri, advarer politiet i Ilulissat.