Tyske bønnespirer kan være årsag til VTEC
Agurkesygen, som VTEC hed i folkemunde, er nu helt hen i vejret. Nu kastes mistanken på bønnespirer som smittekilde

Eksperter i den tyske delstat Niedersachsen kan være kommet på sporet af smittekilden til den livsfarlige colibakterie VTEC.
En ekspertkilde siger til det tyske nyhedsbureau dpa, at lokalt dyrkede bønnespirer er "et temmelig varmt spor".
For et par år siden forårsagede netop bønnespirer en alvorlig VTEC-epidemi i Asien.
Myndighederne har "identificeret et produkt", der er blevet leveret til de steder, hvor alle de store sygdomsudbrud er konstateret, siger Gert Hahne, talsmand for landbrugsministeriet i Niedersachsen.
Han understreger, at prøverne endnu ikke har vist med sikkerhed, at bønnespirerne er smittekilden, men "meget tyder på det".
Foruden i Tyskland er der meldt om personer, der er blevet syge af colibakterien, i yderligere 12 lande, heriblandt Danmark. Alle tilfældene kan spores til rejser i Tyskland, skriver Reuters.
Fakta om VTEC
* Ved den seneste optælling har den ondartede VTEC-bakterie krævet 22 menneskeliv og spredt sig til 12 lande i forbindelse med det aktuelle udbrud. Det samlede antal smittede er over 2100 personer - alene i Tyskland er over 1700 personer smittet.
* I Danmark er foreløbig 18 personer smittet. Alle på nær én er smittet i forbindelse med besøg i Nordtyskland.
* Symptomerne på VTEC-infektion dækker et spektrum fra kortvarig, ublodig diaré over svær blodig diaré med voldsomme mavesmerter til alvorlige komplikationer som nyresvigt og dødsfald.
* Normalt ses nyresvigt især hos børn, men i det aktuelle udbrud er der tale om især voksne patienter.
* Inkubationstiden ved VTEC infektioner er sædvanligvis tre-fire dage, men kan strække sig fra to til 10 dage. Inkubationstiden vil typisk afhænge af mængden af bakterier.
* Hvis en patient udvikler nyresvigt, vil symptomerne vise sig cirka en uge efter, man har indtaget bakterien.
* VTEC findes blandt kvæg og andre drøvtyggere, og ofte er smittekilden produkter af oksekød, ikke-varmebehandlede mælkeprodukter eller fødevarer, der er forurenet med kogødning. Dette kan dreje sig om spiseklare grøntsager, salatgrønt og bær.
* Forurenet drikke- eller badevand, eller direkte kontakt med dyr er også en mulig smittekilde.
Kilde: Statens Seruminstitut og DPA