cop21 i paris
Tygger på klimaaftale
Naalakkersuisut skal i begyndelsen af 2016 forholde sig til, om Grønland skal stå uden for Cop21-aftalen
En gruppe embedsmænd fra Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, Departementet for Natur, Miljø og Justits samt Udenrigsdirektoratet er i øjeblikket i gang med at skabe et overblik over den nyligt vedtagne Cop21-klimaaftales konsekvenser for Grønland. Det oplyser KNR.
Under to grader
Klimaaftalen, der skal træde i kraft i 2020, skal holde den globale temperaturstigning under to grader i forhold til såkaldt førindustrielt niveau og sigte efter at begrænse stigningen til 1,5 grader.
Læs: Nye data: Se Indlandsisen bliver tyndere
Panderynker
Aftalen har kaldt panderynkerne frem hos Naalakkersuisoq for finanser, råstoffer og udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq (S), fordi Grønland gerne vil sætte gang i for eksempel mineprojekter. Men den strategi øger udledningen af CO2. Og den nye aftale tager ikke noget særligt hensyn til oprindelige folks ønsker på dette område. Og går Grønland med i aftalen, forpligter man sig omvendt til at bringe CO2-udslippet ned.
I 2016
Efter at embedsmændene er kommet med en indstilling, skal Naalakkersuisut i begyndelsen af 2016 beslutte, om Grønland skal gå med i klimaaftalen eller opretholde et såkaldt territorialt forbehold og stå uden for.
Læs alle artikler om Grønland og klimaaftalen her.