sociale medier

Twitter lancerer nyt Facebook-lignende design

Det er tid til en overhaling af det populære sociale medie Twitter, der skal være nemmere og sjovere at bruge

Offentliggjort

Twitter lancerede tirsdag et nyt design af det sociale medie med henblik på at gøre brugernes profiler mere personlige.

Det skal gøre det nemmere og sjove at bruge tjenesten, og det skal ske med inspiration fra Facebooks design, som dermed danner grundlag for det nye Twitter.

- Den nye profil lader dig bruge et større profilfoto, du kan tilpasse din header, vise dine bedste tweets og mere, skriver designer David Bellona i et blogindlæg.

Twitter fremviste det nye design på flere kendtes konti såsom USA's førstedame, Michelle Obama, musikeren John Legend, det amerikanske band Weezer og skuespilleren Channing Tatum.

Hvis du vil se det nye design, kan du besøge deres profil på Twitter.

Det forlyder, at ændringerne snart bliver lanceret, så alle kan nyde gavn af dem.

Med det nye design vil de mest populærer tweets (meddelelser red.) fremstå i en større skrifttype, så det mest populære indhold er nemmere at finde.

Desuden kan man gemme ens bedste tweets, så eventuelle kommende følgere nemmere kan se, hvad din profil handler om.

Nye brugere starter med den nye profil.

Powered by Labrador CMS