Annonce
Tele-Post
TV- og radiofejl driller fortsat Tele-Post
De sidste uger har Tele-Post haft periodiske udfald på landsdækkende TV og radio. Nogle fejl er fundet og rettet, men fejlretning og overvågning fortsætter.
- Vi beklager meget for de løbende udfald, der har været og gør, hvad vi kan for, at signalerne kan normalisere sig. Vi holder fortsat øje med systemerne og udsendelserne og håber at kunne lokalisere og løse fejlen hurtigst muligt, siger kommunikationsdirektør Arnakkuluk Jo Kleist i en pressemeddelelse.
Annonce
Seere og lyttere i Grønland har den seneste tid kunnet opleve periodiske udfald på TV- og radiosignalet. Det har betydet, at signalet for det meste har fungeret fint, men med pludseligt opståede udfald. Siden fejlen blev identificeret har teknikere i samarbejde med leverandører undersøgt og rettet flere systemfejl.
Tele-Post er løbende i dialog med KNR om status på situationen, oplyses det.