Tuusi til Kim og Hans: Træk jer!

Josef 'Tuusi' Motzfeldt kræver et helt særligt mod af formanden for Naalakkersuisut og formanden for Inatsisartut. Nemlig modet til at indrømme, at man har fejlet som leder. Det skriver han i et indlæg på Inuit Ataqatigiits hjemmeside.

- Det er på høje tid, at den nu tidligere formand for Inatsisartut og formanden for Naalakkersuisut over for befolkningen meddeler, at de ikke magter deres vigtige poster som landets ledere. Deres mangel på lederskab påvirker hele landet, og den modige og rigtige beslutning vil være at erkende nederlag og trække sig, skriver han.

Josef Motzfeldt skriver med direkte henvisning til, at han selv har varetaget det ansvarsfulde hverv som formand for Inatsisartut fra 2009 til 2013.

- Som tidligere formand for Inatsisartut piner det mig, at se det spektakel, der udspiller sig. Det er under den værdighed ,som embedet kræver, og som vi vælgere kan forvente udvises fra de øverste poster i landet.

- Selvskabt drama

Den politiske veteran mener, at Hans Enoksen ikke har magtet at varetage den vanskellige dobbeltrolle som både partiformand og formand for Inatsisartut.

- Det råder han så bod på nu ved at bryde sit parti ud af koalitionen og dermed kaste landet ud i endnu en politisk krise. I stedet for dette 100% selvskabte drama kan man undre sig over, at han ikke brugte mere tid på at skrive en gennemarbejdet koalitionsaftale for fire måneder siden i stedet for at lade sig spise af med flotte poster i en koalition så stabil som et sandslot.

Josef Motzfeldt giver heller ikke meget for Hans Enoksens argument med, at han blev holdt udenfor. Han kunne blot selv som formand for Inatsisartut have taget initiativ til et møde.

- Magter ikke ledelsens kunst

Men heller ikke Kim Kielsen har i Josef Motzfeldts optik levet op til sit ansvar.

- At formanden for Naalakkersuisut ikke mestrer samarbejdets og ledelsens kunst, er der de sidste fem år utallige beviser for. Hvis blot en lille del af de sidste dages beskyldninger har noget på sig, er det kun det af ham højtbesungne mandat, som legaliserer hans fortsatte ophold i sit skalkeskjul på kontoret. At man har et mandat betyder, at man har retten til at lede, ikke at man har retten til at have ret, skriver han.

Og derfor er der ifølge ham kun én konklusion.

- Meget kan ødelægges på kort tid, og jeg håber, at vores øverste ledere vil udvise det nødvendige mod til at trække sig og give stafetten videre.