Tsunamioffer: Mor og baby sover på sofa
Salamina Nielsen har mistet sit hus og alle sine møbler i Illorsuit, men kan ikke få erstattet sit hus eller få hjælp til sig og sin lille søn, da hun boede i Sisimiut, da tsunamien skete
Salamina Nielsen har et hus i Illorsuit, men fordi hun havde en anden adresse, da tsunamien skete, kan myndighederne ikke hjælpe hende med genhusning eller give hende erstatning for sit mistede hus og alle sine møbler og tøj.
- Jeg boede hos min daværende kæreste og hans børn i Sisimiut og havde et arbejde i Brugsen, da tsunamien skete sidste år. Jeg ændrede ikke min adresse, da jeg rejste, da jeg vidste, at jeg skulle tilbage på et tidspunkt. Jeg havde efterladt mine hunde i Illorsuit, og da de skulle vaccineres, blev jeg ringet op af kommunen, der gerne ville vide, hvor de skulle sende min post. Al min post blev sendt til Illorsuit, hvor jeg ikke var. Jeg lavede derfor en adresseændring, så jeg kunne modtage post, forklarer Salamina Nielsen.
Flyttede til Illorsuit
Familien kunne dog ikke blive ved med at bo i personaleboligen i Sisimiut, da den ikke var beregnet til familier, men kun til en enlig. De kunne ikke få en bolig i Sisimiut, og besluttede sig for at flytte hjem til Illorsuit, hvor hun havde sit hus.
- Da vi skulle til at flytte til Illorsuit, kom tsunamien. Men da alle i Illorsuit blev evakueret, kunne vi ikke flytte hjem. Derfor flyttede vi i stedet til Qasigiannguit til min ekskærestes søsters hus, som vi kunne leje, mens de var under uddannelse. Det var også der, vi besluttede at gå fra hinanden, og da jeg ikke havde familie i Qasigiannguit tog jeg til Uummannaq og flyttede ind hos mine bedsteforældre.
Sengen er en sofa
Efter hun var kommet tilbage til Uummannaq fødte hun sin søn, som nu er to måneder gammel. Da bedsteforældrenes hus er lille, er hun nødt til at sove på sofaen sammen med sin lille søn og alle sit og babyens tøj bliver opbevaret i en kuffert i stuen.
Læs hele beretningen om et af de mange ofre for tsunamien i avisen Sermitsiaq, som du kan få digital adgang til herunder: