trussel mod Inatsisartut

Trussel mod Inatsisartut

Politiet i Nuuk efterforsker en sag om trussel mod Inatsisartut

Der er kommet en såkaldt ikke-konkret trussel mod Inatsisartut
Offentliggjort

Der er kommet en såkaldt ikke-konkret trussel mod Inatsisartut, som politiet i Nuuk nu efterforsker.

Det var formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen fra Siumut, der ved mødets åbning onsdag fortalte, at der var kommet en trussel mod Inatsisartut.

- Vi kan bekræfte, at vi har modtaget en anmeldelse om en ikke-konkret trussel mod Inatsisartut, siger vicepolitikommissær Pavia Kleist fra efterforskningsenheden hos Nuuk Politi til Sermitsiaq.AG.

Politiet vil dog ikke udtale sig om, hvilken form for trussel der er kommet.

Politiet ser på sagen med stor alvor
En såkaldt ikke-konkret trussel er en trussel, der bliver anmeldt af folk, der har hørt om trusler mod andre. Men politiet ser på sagen med stor alvor.

- Vi er i gang med en kriminalretslig efterforskning. Men vi har vurderet, at der ikke er overhængende fare for nogen. Derfor er politiet ikke til stede i Inatsisartut-salen, siger Pavia Kleist.

Bureau for Inatsisartut kommer senere med en officiel udtalelse om sagen.

Powered by Labrador CMS