Tronskiftet: Folketingets fornemme budbringer takker af
Nok kan der opstå gnister mellem Grønland og Danmark - specielt på den politiske arena. Trods Grønlands voksende trang til selvstændighed, har kærligheden mellem den grønlandske befolkning og Kongehuset har altid været intakt, dette specielt takket være Dronningen, der også har været Folketingets fornemme budbringer af både hjemmestyreloven og selvstyreloven med 30 års mellemrum.
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. har været regent meget meget længe, nemlig hele 52 år.
Hun har, ud over at være hele kongerigets Regent, med 30 års mellemrum formået at være folketingets og den danske regerings fornemme budbringer af både hjemmestyreloven, der lagde grund til Grønlands Hjemmestyre, og som blev indført den 1. maj 1979 og senere selvstyreloven, der giver Grønland adgang til selvstændighed, og som blev indført den 21. juni 2009.
Hjemmestyreloven
Lars Chemnitz modtog hjemmestyreloven den 1. maj 1979 fra Dronningen.
Mere end 70 procent af befolkningen stemte for hjemmestyre den 17. januar 1979, hvor der foregik en vejledende folkeafstemning. Det gik da også hurtigt for sig fra folkeafstemningen til realiseringen af hjemmestyret, for den 1. maj 1979 blev hjemmestyret en realitet.
Selvstyreloven
Efter 30 år med hjemmestyre, besluttede den grønlandske befolkning, at næste skridt skulle være selvstyre.
Folkeafstemningen om Grønlands Selvstyre foregik den 25. november 2008, her stemte 75,5 procent for indførelse af selvstyret.
Formanden for Inatsisartut, Josef Motzfeldt, modtog Selvstyreloven den 21. juni 2009, også overrakt af Dronningen.
Læg mærke til Dronningens perlekrave, det er det samme perlekrave hun havde på da hun for første gang i 1960 besøgte Grønland.
Hun brugte den igen, da hun leverede hjemmestyreloven og 30 år senere selvstyreloven. Det viser, at hun samtidigt med at vedligeholde den tætte kontakt med grønlands befolkning også har formået at passe godt på sit grønlandske nationaldragt i al den tid.
Josef Motzfeldt: stor international opmærksomhed
Daværende formand for Inatsisartut, Josef Motzfeldt (IA) der modtog selvstyreloven på vegne af Inatsisartut og den grønlandske befolkning husker dagen som en meget speciel dag, som også havde stor international opmærksomhed. Motzfeldts tale til Dronningen blev da også oversat til adskillige sprog, så alle i salen og andre i det internationale samfund kunne få indblik i det historiske skridt.
- Et nyt kapitel i Grønlandshistorie begyndte, da Dronning Margrethe overrakte landets nye selvstyrelov til mig som formand for Inatsisartut i landstingssalen i Nuuk.
I sin tale sagde Motzfeldt om forholdet mellem Grønland og Danmark og ikke mindst mellem Grønland og Kongehuset:
- De historiske, økonomiske og sociale bånd med Danmark har dybe rødder, vi har 300 år fælles historie. Vi er ligeledes bundet sammen af familiære såvel som venskabelige bånd. De varme følelser kongehuset nærer og så ofte udtrykker overfor det grønlandske folk er til fulde gengældt. Det er altid forbundet med glæde når medlemmer af kongehuset besøger Grønland. Selvstyret vil udfolde sig inden for Rigsfællesskabets rammer. Disse rammer er nu med Selvstyreloven blevet udvidet, hvilket længe har været et ønske fra grønlandsk side.
Dronningen, der har meget begrænsede muligheder for at ytre sig om politik, tilkendegav overfor Motzfeldt at dagen også var speciel for hende:
- Det er et stort øjeblik - også for mig - at overrække selvstyreloven til dig og dermed til det grønlandske folk, sagde Dronningen til Josef Motzfeldt i forbindelse med overrækkelsen.
Har besøgt landet mere end 20 gange
Dronningen har vedligeholdt forbindelserne til Grønland, hun har brugt enhver lejlighed til at besøge landet, og de fleste af besøgene frem til 2015 har været sammen med hendes elskede mand, Prins Henrik (11. juni 1934 - 13. februar 2018), som også havde en meget speciel plads hos den grønlandske befolkning.
Dronningen og Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat blev gift den 10. juni 1967, og tre år efter, nemlig i 1970 besøgte parret Grønland for første gang sammen.
Den grønlandske befolkning tog Prins Henrik til sig med det samme og samhørighedsforholdet forblev intakt.
Her er et meget godt billede af Prinsen, der under sit allersidste besøg sammen med Dronningen i 2015, blev mødt af en grønlandsk slædehund i Sisimiut, hvor hunden "gik til angreb" på Prins Henrik med et hjertevarmt hundekys.