Trofæjagt kan skræmme turister væk

Naalakkersuisut medgiver, at fangere kan få store ekstraindtægter fra storvildtsjægere, som vil nedlægge det ikoniske rovdyr. Men risikoen er stor. Måske bliver isbjørnesafari et alternativ.

Isbjørnen – Kongen af Arktis er en hed drøm for nogle storvildtsjægere.
Offentliggjort

For nylig havnede Færøerne i en international shitstorm med potentielle skadevirkninger for øernes kostbare lakseeksport. Det skete efter massedrab på delfiner.

Det skriver avisen AG.

I Grønland forsøger politikere at forebygge en lignende situation i at opstå.

Således er medlem af Naalakkersuisut for fangst og erhverv, Aqqaluaq B. Egede (IA), klar med en meget tydelig advarsel, når Inatsisartut i næste uge skal behandle et kontroversielt forslag om at undersøge mulige fordele og ulemper ved at indføre trofæjagt på isbjørne og hvalrosser.

- Naalakkersuisut vil gøre opmærksom på den konsekvens trofæjagt på især isbjørne, men også på hvalrosser, kan få for Grønlands omdømme internationalt. Samt de konsekvenser den kan få for turismeerhvervet. Såfremt initiativet giver dårlig omtale af Grønland, kan skaden være større, så det tab, som turismeerhvervet vil få, ikke vil kunne opvejes, hvis trofæjagt på isbjørne og hvalros skræmmer andre turister væk, skriver Aqqaluaq B. Egede i det svarnotat, som han efter planen vil fremføre fra talerstolen.

Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS