KL

DK

Tre selskaber sidder på EU’s fiskeri i Grønland

Sermitsiaq kan i dag afsløre, at to fiskegiganter fra Holland og Island samt et dansk selskab sidder tungt på EUs fiskekvoter ved Grønland. Selskaberne presser på for at få mere fiskeri.

– Bliver der ingen aftale mellem EU og Grønland, har vi ingen forudsætning for at køre Ocean Tiger videre, siger direktør Kristian Barslund Jensen. Han ses her med en -trawler i baggrunden. Ocean Prawn
redaktionen
Offentliggjort

Det er næppe en overraskelse for mange, at det internationale fiskeri er blevet centraliseret. Men afsløringer i avisen Sermitsiaq kan sikkert få nogle til at hæve øjenbrynene.

Fiskeri ved Grønland er en indbringende forretning for nogle få europæiske selskaber, der sidder tungt på fiskeriet på EU’s kvoter på primært rejer, torsk, rødfisk og hellefisk.

Fiskeriaftale:

EU betaler årligt Grønland et trecifret millionbeløb

EU har i perioden 2016-20 årligt betalt Grønland omkring 16 millioner euro eller 120 millioner kroner.
Det giver EU's fiskere mulighed for at fiske i grønlandske farvande.
Det er et led i fiskeriaftalen mellem Grønland og EU, der blev indgået i 2015.
Ud over penge for fiskerirettigheder modtager Grønland årligt godt 32 millioner euro eller 240 millioner kroner fra EU til uddannelsesformål. Dermed er den samlede EU-støtte til Grønland på 360 millioner kroner.
Fiskekvoterne bliver fastsat et år af gangen på baggrund af videnskabelige anbefalinger, for at fiskeriet kan foregå bæredygtigt.
Siden Grønland den 1. februar 1985 trak sig ud af det Det Europæiske Fællesskab, EF, der efterfølgende blev til EU, har Grønland haft toldfri adgang for fiskeprodukter til EU, ”så længe der findes en tilfredsstillende fiskeriaftale”.
Det fremgår af Grønlands-traktaten af 1985. Ifølge fiskeripartnerskabsaftalen, skal Grønland levere fisk for penge til EU.
Aftalen er en økonomisk fordel for både Grønland og EU. Fiskeripartnerskabsaftalen bygger på en filosofi om, at EU får lov til at fiske de overskudskvoter, Grønland ikke kan fiske.
Forhandlingerne om en ny fiskeriaftale for perioden 2021-2026 strandede i juli, da parterne stod langt fra hinanden og ikke kunne blive enige.
I øjeblikket er der kontakter mellem Selvstyret og EU-Kommissionen, men der foregår ingen egentlige forhandlinger mellem de to parters delegationer.
Kilde: Naalakkersuisut og Miljø- og Fødevareministeriet

EU’s såkaldte højsøflåde af fabrikstrawlere, der er afhængige af kvoter ved Grønland, presser sammen med blandt andet danske, tyske, hollandske og franske interesser hårdt på for at få adgang til mere fiskeri og dermed større kvoter i Grønland.

Kontrollørerne

En hollandsk og islandsk fiskegigant samt et dansk rederi ejer omkring en halv snes fabrikstrawlere, der i år har licens til at fiske på EU-kvoterne i Grønlands eksklusive økonomiske zone.

Det viser en undersøgelse af ejerforholdene i den europæiske højflåde, der i en årrække har været involveret i fiskeriet i Grønland, som Sermitsiaq har foretaget.

Mens den hollandske gigant Parlevliet & van der Plas og den islandske gigant Samherji ejes og kontrolleres af en håndfuld familier, kontrolleres det dansk/franske selskab Ocean Tiger af Kristian Barslund Jensen. Han er topchef og medejer af den bornholmske koncern og rederi Ocean Prawns, der er medejer af en flåde på fem trawlere, der fisker rejer og hellefisk andre steder i Nordatlanten.

Læs hele historien i ugens udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her:

samfund fiskeri & fangst
Powered by Labrador CMS