fiskerilov
Transparancy: 'Rystende' mørklægning fra Kruse
Det er udemokratisk, når naalakkersuisoqen for fiskeri og fangst nægter at fortælle Inatsisartut om de bagvedliggende udregninger og juridiske vurderinger af den foreslåede ændringer i rejefiskeriet
Korruptionsvagthunden Transparency stiller sig helt uforstående over for at Siumuts naalakkersuisoq for fiskeri Karl Kristian Kruse nægter at oplyse Inatsisartut om konsekvenserne af den foreslåede ændring af fiskeriloven.
- Jeg er rystet, og det kan du sagtens citere mig for. Vi er en organisation som går ind for åbenhed og gennemsigtighed, og det kan man ikke sige er tilfældet i den her sag, siger formand Anita Hoffer til AG, der udkommer i morgen, onsdag.
- Jeg synes det er bemærkelsesværdigt at man vil hemmeligholde afgørende oplysninger for Inatsisartut med en henvisning til at lovforslaget ikke er behandlet af Inatsisartut endnu. Det er jo et paradoks, siger Anita Hoffer.
Læs: Finansdepartement sabler fiskerilov ned
Afvist aktinsigt
Det er løsgænger og tidligere medlem af Demokraterne Michael Rosing, som i et peragraf 37-spørgsmål har bedt Kruse fremlægge beregningerne bag de planlagte ændringer i rejefisket, samt hvorfor forvaltningen afviser aktindsigt i dem.
Ændringerne er blevet hårdt kritiseret af blandt andet Royal Greenland og Polar Seafood for at ændre selskabernes rammebetingelser væsentligt, af økonomer for at koste landskassen dyrt og af jurister for at være dårligt dokumenterede og ugennemarbejdede.
Læs: Formandskab skal vurdere Kruses hemmelighedskræmmeri
Men i sit svar til Michael Rosing mørklægger Karl Kristian Kruse fortsat baggrunden for hans holdning om, at blandt andet ophævelsen af tidsubestemte kvoter og tilbagelevering af kvoter til fiskere, som har solgt dem til de store selskaber, er samfundsøkonomisk fornuftigt.
- Det er vigtigt for Naalakkersuisut at understrege at der ligger grundige økonomiske konsekvensberegninger til grund for revisionen af fiskeriloven, svarer Kruse, som ikke vil dele Naalakkersuisuts beregninger, fordi der er tale om 'lovforberedende arbejde'.
Læs: Kruse hemmeligholder oplysninger for at ”skabe ro”
Læs hele artiklen i avisen AG, der kan købes i butikkerne i morgen. Allerede nu kan du købe avisen her: