Politirapport

Trafiksyndere snuppet af politiet

Politiet i Nuuk har i den forgangne uge haft fokus på færdsel. Læs, hvad resultatet blev

Offentliggjort

2 bilister og 1 scooterfører er blevet anholdt af politiet og sigtet for kørsel i alkoholpåvirket tilstand. Derudover er 11 bilister, der kørte for stærkt, og 6 bilister, der kørte med håndholdt mobiltelefon, blev noteret.

Det er de mest iøjnefaldende noteringer, politiet i Nuuk har gjort efter den forgangne uge, hvor ordensmagten har haft fokus på færdsel.

Fokusset på trafiksyndere skyldes blandt andet henvendelser fra borgere, der føler sig chikaneret af unge bilister, der kører hensynsløst og ræs.

- Ud af de 11 bilister, der kørte for stærkt, kørte 7 med mere end 40 procent over den tilladte hastighed, mens 4 kørte mere end 60 procent af den tilladte hastighed. Sidstnævnte vil få en bøde pålydende på gennemsnitlig 4.000 kroner samt frakendelse af førerretten betinget, forklarer vagthavende hos politiet i Nuuk Carl Aage Sværd.

Alkoholrelaterede henvendelse og andet
Han oplyser også, at sidste uge igen har været bræget af alkoholrelaterede henvendelser og hændelser. Der har blandt andet været 11 voldsanmeldelser og 2 trusler på livet.

Endelig har der igen været en ’del’ anmeldelser om indbrud og tyverier, hvorfor man skal ringe til politistationen, hvis man hører eller ser mistænkelig salg af tyvekoster, lyder det fra politiet.

Politiet i Nuuk har i ugens gang oprettet i alt 82 sager ud fra de 322 hændelser i døgnrapporten.

Powered by Labrador CMS