Træf i syd: Korsang på kirkegården

Det årlige møde for Kujataamioqatigiit Nipaat, foreningen af Sydgrønlandske sangkor, løb af stablen i weekenden i Narsaq

Offentliggjort

Vejret viste sig fra den pæne side med solskin, og det blev kærkomment udnyttet af sangkorene, der sang på kirkegården, foran kommunekontoret og til sidst foran alderdomshjemmet i Narsaq.

Især korsangen på kirkegården var en smuk oplevelse.

Kujataamioqatigiit Nipaat er en forening af Sydgrønlandske sangkor som mødes en gang om året i en af landsdelens byer, denne gang i Narsaq.

Der bliver holdt møder og generalforsamling, og familie samt gode venner bliver flittigt besøgt.

Lørdag aften var der spisning for medlemmer og gæster i hallen, hvor der også blev underholdt.

På generalforsamlingen vil det blandt andet blive bestemt, hvor næste års møde skal finde sted.

I år manglede der dog sangkor fra det sydligste af kommunen, da disse ikke kunne komme afsted på grund af store bølger.

Powered by Labrador CMS