Topskatte-frygt aflives af Pele Broberg

Det fremgår af et paragraf 37-svar fra Naalakkersuisoq for Skat, Pele Broberg, til Demokraternes Randi Vestergaard Evaldsen.

Forskellige fradrag

Det viser sig imidlertid af svaret, at et beskæftigelsesfradrag ikke nødvendigvis vil gavne alle borgere på arbejdsmarkedet.

Pele Broberg vil således ikke svare på, hvad det vil koste Landskassen, hvis man indfører et beskæftigelsesfradrag på eksempelvis 5000 eller 15.000 kroner.

Naalakkersuisoq henviser til, at visse ”nøgleforudsætninger” skal være på plads, hvis man skal kaste sig ud i disse beregninger.

- Skal fradraget eksempelvis komme alle arbejdstagere til gode, skal det alene tilgodeses bestemte indkomstgrupper, og hvorledes skal det udfases, hvis indtægten stiger, skriver Pele Broberg i sit svar.

Hed politisk debat

Med svaret er der øjensynligt lagt op til en brandvarm politisk diskussion om det kommende beskæftigelsesfradrag, som Naalakkersuisut i koalitionsaftalen lovede at indføre i år, men kom på andre tanker og først ville hav indført med virkning næste år.

Det giver god mening for Landskassen at så mange som muligt er uden offentlig forsørgelse og i stedet befinder sig på arbejdsmarkedet.

Stor besparelse

Pele Broberg anslår, at de offentlige kasser sparer mellem 140.000 og 200.000 kroner per borger, hvis denne går fra offentlig forsørgelse og ud i arbejde. Der henvises til øgede skattebetalinger og lavere udgifter til forsørgelse fra det offentlige.

- Da størrelsen på den offentlige ydelse, som den ledige får, er individuelt, så kan der ikke gives et præcist skøn over dette. Det kommer også an på, hvilken løn den ledige får, når denne kommer i job, pointerer Pele Broberg.

Vil koste stort millionbeløb

Han afviser at komme med et konkret bud på, hvordan man vil finansiere et beskæftigelsesfradrag, men fastslår:

- Det er dog sikkert, at et beskæftigelsesfradrag vil koste Landskassen et betydeligt millionbeløb årligt.