Annonce
Topscorer igen
Landsholdsspilleren Aqqaluk Sørensen er på det helt rigtige tidspunkt ved at genfinde formen

I onsdagens pokalkamp mod Otterup HK var Aqqaluk Sørensen igen sin klub Faaborg HK's topscorer. Seks mål blev det til i Faaborgs sikre sejr på 29 - 24.
Annonce
Der blev aldrig rigtig spænding om resultatet i kampen mellem 1. divisions nr. 10, Faaborg HK og 2. divisions nr 2, Otterup HK. Faaborg HK førte på et tidspunkt med hele ti mål.
- Der var nemmere i dag end det normalt plejer at være, når modstanderen er et af de andre hold i 1. division. Med lidt mere held og nok også med lidt større koncentration, kunne det godt være blevet til en 4 - 5 mål mere, sagde en tilfreds Aqqaluk Sørensen efter kampen.
For anden kamp i træk var Faaborgs cheftræner Jakob Larsen på banen.
Faaborg HK er nu i kvartfinalen i dette års pokalturnering.