To skoler udstiller sammen

Arkens Billedkunstskole i DK og Grønlands kunstskole udstiller i Katuaq. Udstillingen starter den 13. april og slutter 27. april i Katuaq.

Arkens Billedkunstskole i DK og Grønlands kunstskole udstiller i Katuaq.
Offentliggjort

14 kursister fra Arken-BGK, som er en fireårig uddannelse i billedkunst for unge mellem 15 og 25 år med base på kunstmuseet Arken i Ishøj, er i april måned rejst til Nuuk for at afholde en film- og fotoworkshop sammen med elever fra Grønlands Kunstskole.

Projektet er tænkt som et kulturelt / kunstnerisk udvekslingsmøde, og de studerende vil blive opdelt i par, der hver især skaber et fælles værk.

Undervisningen varetages af billedkunstnerne Lene Stæhr, Rikard Silwärn og Alec Due samt filmfotografen Henrik Ipsen og kunstformidler Thorbjørn Bechmann. Fra Nuuk deltager nuværende og tidligere elever fra kunstskolen ved lærer Arnannguaq Høegh.

Efter udstillingen i Katuaq vil elevværkerne blive vist i BGKs lokaler på Kunstmuseet Arken, samt Det Grønlandske Hus i København.

Powered by Labrador CMS