Sermersooq

To politikere forlader kommunalbestyrelsen i Sermersooq

Der er kommet nye ansigter i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq

Kommunalbestyrelsens mødesal i Nuuk. Arkivfoto
Offentliggjort

Inuit Ataqatigiits Naja Lund og Siumuts Monica Dorph udtræder af kommunalbestyrelsen i hovedstadskommunen.

Monica Dorph flytter til Qaqortoq, fordi hun har fået nyt arbejde i Kommune Kujalleq. Naja Lund flytter også for at begynde i nyt job hos Air Greenland i Narsarsuaq.

Det skriver Kommuneqarfik Sermersooq i en pressemeddelelse.

Her er afløserne
Charlotte Ludvigsen afløser Naja Lund i kommunalbestyrelsen for Inuit Ataqatigiit, mens Siumut har valgt at lade Ingvar Motzfeldt overtage Monica Dorphs plads i Kommunalbestyrelsen.

Det nye kommunalbestyrelsesmedlem for IA, Charlotte Ludvigsen, overtager samtlige Naja Lunds udvalgsposter og bestyrelsesposter.

Siumut har valgt at lade flere forskellige kommunalbestyrelsesmedlemmer overtage Monica Dorphs tidligere pladser i udvalg og bestyrelser.

Powered by Labrador CMS