Kujalleq
To personer angrebet af ræve i Qaqortoq
Kommune Kujalleq advarer om, at rævene kan være smittet med rabies
I løbet af weekenden blev to borgere i Qaqortoq bidt af to forskellige ræve i byen.
Personerne er efterfølgende kommet i medicinsk behandling på sygehuset.
Der er frygt for, at rævene er smittet med rabies, fordi de normalt ikke søger kontakt med mennesker. Men de kan blive agressive, hvis de er smittede med virussygdommen.
Rævene skal skydes
Kommune Kujalleq beder i denne sammenhæng borgerne om at være opmærksomme på en række enkle forholdsregler
- Undgå enhver kontakt med ræve.
- Skulle man blive angrebet af en ræv, skal man straks henvende sig til sygehuset.
- Ræve i Qaqortoq by og omegn skal skydes.
- Unormal opførsel hos andre dyr (hunde, katte, får, heste) skal straks meldes til chefdyrlægen eller dyrlægen i Qaqortoq.
- Alle spiselige ting skal helst holdes inden døre, så rævene ikke kan finde føde i nærheden af beboede områder.
- Husdyr, der ikke er blevet vaccineret mod hundegalskab (rabies) bør vaccineres. Det er husdyrets ejer, der har ansvaret for, at dyret er vaccineret.
- Løsgående hunde, uden gyldigt vaccineskilt, vil blive aflivet på stedet.
Kontakt myndighederne
Kommunen beder borgerne om at kontakte politiet i Qaqortoq på telefon 70 11 22 eller kommunens driftschef, Anders Mathiesen, på telefon 64 22 98 /53 06 11, hvis man ser ræve, eller oplever hunde eller andre husdyr med unaturlig opførsel.
Læs: Kæledyr bliver brutalt aflivet og smidt i fjeldet