Siorapaluk

To døde efter madforgiftning – tre alvorligt syge

En far og hans datter er død i bygden Siorapaluk efter at have spist gravede edderfugle, som var dårlige

Der bor cirka 65 personer i bygden Siorapaluk, som er landets nordligste bygd
Offentliggjort

En tragedie rammer i disse dage landets nordligste bygd, Siorapaluk.

En 71-årig mand er således afgået ved døden. Det samme er hans 46-årige datter, mens tre er alvorligt syge og to er til observation på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Det sker efter, de har spist gravede edderfugle, som var dårlige, oplyser KNR.

Den 71-årige havde tilberedt de gravede edderfugle, hvorefter han blev ramt af botulisme eller pølseforgiftning, som det også kaldes.

Læs "Kvinde død af madforgiftning - fire andre indlagt"

Fuglene blev også serveret til begravelse
Men her stopper den tragiske historie ikke, da de efterladte tror, han er død af alderdom, hvorfor edderfuglene også bliver serveret ved hans begravelse, fremgår det af Radioavisen.

Det kostede i weekenden hans 46-årige datter livet, mens som nævnt tre fortsat er alvorligt syge og to er til observation på Dronning Ingrids Hospital, hvor de alle blev evakueret til lørdag eftermiddag efter samme dag at være blevet fløjet til sygehuset i Qaanaaq fra Siorapaluk, hvor der bor cirka 65 personer.

Powered by Labrador CMS