dom
To år bag tremmer for smugling af hash
En 35-årig forsøgte at smugle 3,9 kilo hash ind i landet
En 35-årig mand fra Sisimiut er ved Kujalleq Kredsret blevet idømt to års anstaltsanbringelse for at forsøge at smugle hash. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
LÆS: Ung mand dømt for indsmugling af tre kilo hash
I august i år blevet han taget i Narsarsuaq Lufthavn, hvor han var i besiddelse af 3,9 kilo hash. Herudover er 178.000 kroner blevet konfiskeret, som manden har tjent i forbindelse med tidligere hashsalg.
LÆS: Politiet beslaglægger 375 kilo hash
I foret af kuffert
Manden blev taget ved et stikprøvekontrol i lufthavnen af toldvæsenet og politiet, hvor man fandt de 3,9 kilo hash gemt i foret på mandens kuffert.
LÆS: Børnetalsmand advarer: 10-årige børn ryger hash
Havde solgt tidligere
I forbindelse med politiets videre efterforskning af sagen indrømmede den 35-årige, at han havde været i besiddelse af cirka 150.000 kr., som stammede fra hashsalg. Pengene havde manden brugt på at købe de knap fire kilo, som han var i besiddelse af, da han blev stoppet i lufthavnen.
LÆS: Hashhandel skaber nye millionærer
Fem overtrædelse af narkolovgivning
Manden blev dømt for i alt fem overtrædelser af bekendtgørelse om euforiserende stoffer, derudover skal han betale sagens omkostninger.
Både den tiltalte og politiets anklagemyndighed accepterede dommen.