Grønland i Tivoli
Tivoli-dage: Komtesse inviterer til kaffemik
Komtesse Camilla af Rosenborg har ladet sig inspirere af ’Grønland i Tivoli’ og inviterer alle interesserede til komsammen i København
Fredag eftermiddag inviterer komtesse Camilla af Rosenborg alle interesserede til kaffemik i København.
Det sker i forbindelse med ’Grønland i Tivoli’, som foregår torsdag og fredag i denne uge.
Camilla af Rosenborg har aldrig selv besøgt Grønland, men har de sidste år været ambassadør for Chris Christophersens fotoprojekt ‘Grønlands Ansigt’. Et projekt som hun sammen med sine to søstre, komtesserne Josephine og Feodora, har støttet op om.
Læs: Naip klar til stort dobbeltshow i Tivoli
Læs: Her er programmet for ’Grønland i Tivoli’
- Jeg har fået inspiration til denne kaffemik, fordi jeg har hørt, at der kommer grønlandske dage i København og Tivoli. I det at jeg er ambassadør for Chris Christophersens fotoprojekt ‘Grønlands Ansigt’ kunne det være sjovt at lave et lille event for at ønske grønlændere velkommen til København, siger den 41-årige komtesse af Rosenborg i en pressemeddelelse.
Læs og se billeder i: Komtessen åbnede Grønlands Ansigt
Læs: Fotograf Chris Christophersen på nye eventyr
Kaffemikken finder sted fredag den 1. august fra klokken 14.00 til 17.00 i butikken 'Nyhavn 42', som komtesse Camilla af Rosenborg overtog for nylig.
Læs alle artikler om ’Grønland i Tivoli’ her