Timi Asimi fyrer op under de unge
De unge fra Timi Asimi bestod brandøvelseskursus hos Nuummi Qatserisartut
Unge fra Timi Asimi-projektet, der støttes af Kommuneqarfik Sermersooq og selvstyret, er godt i gang med det 13 uger lange program, der tager udgangspunkt i aktiviteter og udfordringer.
I den forløbne uge er de unge blevet udfordret i brandslukning, redningsøvelser og slukningsteknikker.
I næste uge drager tager Timi Asimi afsted på en kort overnatningstur i Kobbefjorden i en af hytterne for at bruge kræfter i naturen i vintervejr.
- Sammenholdet og energien blandt de unge er meget stærkt, og Timi Asimi-programmet bekræfter endnu engang, at de unge mere end nogensinde har brug for et aktivt liv og være beskæftiget med fysiske aktiviteter hver eneste dag, siger Kim Godtfredsen, der står bag projektet.
Timi Asimi sætter særligt fokus på personer mellem 15 og 18 år, som endnu ikke har fundet sig til rette i det traditionelle skolesystem.