Birna Bjránsdóttir
Tiltalt siger andet besætningsmedlem var sammen med Birna
Den 30-årige mand, der er tiltalt for drabet af Birna Brjánsdóttir hævder, at det andet besætningsmedlem i bilen kørte alene fra ham med den islandske kvinde i bilen.
Opdateret klokken 9.18 med forklaring vedrørende DNA-spor
Den tiltalte i sagen om drabet på Birna Brjánsdóttir hævder, at han ikke ved, hvordan hun døde. Det skriver mbl.is.
Retssagen gik for alvor i gang i dag, og som det første er det den 30-årige tiltalte, der skal forklare sig.
Ifølge hans forklaring, var han på bytur i Reykjavik sammen med et andet besætningsmedlem fra Polar Nanoq. Den pågældende var i første omgang også varetægtsfængslet i sagen, men siden ophævede politiet sigtelsen mod ham.
Den 30-årige fortalt, at de kørte langsomt igennem Reykjaviks bymidte og da de stoppede op, satte en islandsk talende pige sig ind i bilen. Han siger, at hun talte med det andet besætningsmedlem mens den 30-årige kørte bilen.
Han forklarer, at det andet besætningsmedlem skulle have sagt, at han vil have lidt tid alene med pigen. Hvorefter han lader dem køre afsted mens han selv er stået for at tisse.
Ifølge sin forklaring opdagede han, at hans mobiletelefon fortsat befandt sig i bilen. Da den tiltalte møder det andet besætningsmedlem igen, skulle denne have sagt, at han havde sat pigen af derhjemme, da hun ikke boede langt derfra.
Herefter gik de begge ombord på Polar Nanoq.
Anklager Kolbrún Benediktsdóttir konfronterede den tiltalte med, at den forklaring ikke stemte overens med det, som han tidligere har fortalt politiet.
Den tiltalte siger, at han ikke kan forklare, hvordan Birna Bjránsdóttirs DNA er havnet på hans snørebånd. Kradsemærker på hans brystkasse forklarer han med, at han kradser sig i søvne.