Tilst-drab kunne være undgået

Drabet på en 42-årig grønlandsk mand i Tilst kunne sandsynligvis være undgået, oplyser P4 Østjylland.

Offentliggjort

En 14-årig dreng er sigtet for drabet, der skete i september 2007. Allerede i december 2006 blev drengen undersøgt, men først for fem uger siden fik han diagnosen ADHD - kaldet DAMP.

Siden da har han fået medicin, som hjælper ham.

Derfor mener Jan Jørgensen, næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab i Danmark, at drabet sandsynligvis kunne have været undgået, hvis drengen havde fået sin diagnose og hjælp langt før. Men der er for få specialister inden for børnepsykiatrien, mener Jan Jørgensen.

- Det ville være dejligt, hvis vi kunne se patienterne hurtigere, men der er ikke kvalificeret personale nok, erkender Holger Stockmar, der er læge ved Risskov børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorie.

Powered by Labrador CMS